Kaminbrændsel
Vores kaminbrændsel er ethanolbaseret og dermed en fornybar råvare. Ethanol - eller ethylalkohol - er et brændstof, der produceres gennem destillering af alkohol. Bioethanol er et biobrændstof, der er produceret på basis af biomasse, ofte restprodukter fra landbrugssektoren.
Kaminbrændsel og andre ethanol brændstoffer er såkaldt denatureret alkohol, hvilket vil sige at den er særdeles giftig at indtage for mennesker.
Kaminbrændsel kan bruges til biopejse og andre indendørs kaminer.
Lampeolie
Lampeolie er baseret på paraffinolie og beregnet til lamper inden-og udendørs brug samt havefakler. Paraffinbaseret lampeolie giver en klar flamme uden sod eller dårlig lugt. Paraffinen udvindes fra mineralsk olie og er uden smag eller lugt, og bruges til en lang række produkter, bl.a. i kosmetik og lægemidler samt i stearinlys. Oliebrændsel kan bruges til både lamper og paraffinolie, der dog er sjældne i brug. Bruges lampeolien i en paraffinovn eller til flere lamper, er det vigtigt at lufte ud med jævne mellemrum for at undgå dårlig luft.
Fyringspetroleum
Fyringspetroleum er godt og effektivt brændsel petroleumsbaseret til udendørskøkkener, stormkøkkenet til vandreture og udendørslamper og -fakler. Det er et oliebrændsel udvundet af mineralsk olie, og er traditionelt brugt i petroleumslamper.