Plexiglas
Plexiglas og plastglas har mange praktiske brugsområder - det er stærkt og knuser ikke i spidse og skarpe stykker som mineralsk glas.
Det betyder at plexiglas er sikrere og nemmere at bruge i bl.a. drivhuse og andre steder, hvor der er behov for lysindfald, men hvor glasvinduer er uhensigtsmæssigt, til brug i badeværelser og køkken, hvor de beskytter mod snavs og stænk og mange andre praktiske områder.
Der findes utallige spændende, sjove og flotte ideer til hvad du selv kan lave med plexiglas til hjemmet: alt fra brevordnere, kasser og æsker, displaymontre, hylder og reoler, tryk og fotoverførsel, billedrammer, lamper, terrarier, små borde, formede skål og bogholdere.
Mange gør det selv-projekter er simple og kan laves med mindre stykker plexiglas, så det er muligt at øve sig, før man går i gang med større projekter. Små æsker til organisering af kontoret, sminke og smykker er både populære og moderne. De er også et nemt projekt at starte med, hvis du vil øve dig på at arbejde i plexiglas. Når du først har styr på hvordan du saver, borer, varmebøjer, limer og sliber plexiglas, kan du gå i gang med større projekter og skabe dine helt egne unikke møbler, kunstværker og tilbehør til hjemmet. Skal du lave meget præcise projekter, er det muligt at måle op derhjemme og få plexiglasset udskåret i de korrekte mål hos Biltema. Du kan altid spørge vores dygtige medarbejder om råd ude i varehusene.
Generel bearbejdning
Fastgør pladen, der bearbejdes for at undgå vibrationer. Materialet kan bearbejdes med de fleste typer værktøj til træ og metal. Benyt skarpt værktøj og arbejd langsomt, så materialet ikke smelter ved friktionsvarme under bearbejdning. Plexiglas kan afkøles med almindelig koldt vand under bearbejdning. Lad beskyttelsesfilmen blive på under bearbejdning og fjern først filmen, når materialet er færdig. Filmen skal dog fjernes ved varmebehandling, da den ellers kan smelte fast til materialet. Skal der senere saves eller bores i materialet, kan mindre områder beskyttes med malertape. Brug altid handsker og beskyttelsebriller, når plexiglaspladerne bearbejdes.
Hulboring
Brug et træ/metalbor med en spidsvinkel på 60-90°
Gør hullerne 1 mm større for at tillade bevægelse ved termisk udvidelse. Vær opmærksom på at et sløvt bor eller for høj fart kan medføre at pladen smelter i det område, der bearbejdes.
Skæring
Skær med en fintakket håndsav eller rundsav med klinge af HSS-stål, maks 40m/s. Vær opmærksom på at en sløv sav eller for høj fart kan medføre at pladen smelter i det område, der bearbejdes.
Varmebearbejdning
Plexiglas bliver blødt og formbart ved høje temperaturer - den optimale temperatur for at forme plexiglas er 160°. Er pladen for kold, kan den blive sprød og knække, mens der kan dannes bobler, hvis den bliver for varm. Opvarm både inder- og yderside for at bøje materialet med en varmluftpistol. Hvis pladerne er tykkere end 3 mm, skal de opvarmes over flere omgange. Arbejde hurtigt, da varmetabet foregår hurtigt. Pladerne kan med fordel formes over varmebestandige materialer for at få en jævn form. Ved varmebearbejdning er det vigtigt at undgå direkte kontakt med materialet og benytte varmebeskyttende handsker.
Limning
Plexiglas kan limes med akryllim, multibond eller andet egnet lim. Spørg i din lokale Biltema efter en egnet type lim til dit formål. Affedt overflader og påfør lim i et tyndt lag. Sørg for at kanter holdes sammen ved hjælp af klamper, tape el.l., til limen er gennemhærdet. Benyt åndedrætsmaske når du arbejder med limen og sørg for god udluftningen under arbejde og mens limen hærder.