Radiator

Find din nye radiator hos Biltema. Vi fører et bredt sortiment af radiatorer til brug i hjemmet. Vi har radiatorer til fastmontering, flytbare radiatorer til midlertidig opvarmning og infravarmere til brug i havestuer, lukkede altaner o.l. Du finder prisfornuftige radiatorer og varmeapparater i forskellige flotte designs, der passer til ethvert hjem.

Radiatorer er sædvanligvis den primære varmekilde i de fleste boliger og både ved nybyg, renoveringer og som udvidelse af varmenettet i hjemmet kan en ny radiator komme på ønskelisten. Husk at måle op, der hvor du vil installere radiatoren, og beregn hvilken størrelse radiator, du har brug for. Radiatorer kan varme dit hjem ved hjælp af fjernvarme, varmepumpe, olie- eller gasfyr eller som elradiator. Elradiatorer er nemme at installere og kan placeres lige der, hvor du har brug for mere varme.

Radiator til fast montering på væg

Biltema tilbyder el-radiatorer i flere forskellige størrelser og med varierende varmeeffekt til fastmontering på væg. Radiatorerne er nemme og hurtige at montere og skal blot tilsluttes jordet stikkontakt eller el-net for at give ekstra varme i hjemmet. Radiatorer til fast opvarmning bør monteres på ydervægge under vinduer for at give optimal opvarmning af rum. Den varme luft fra radiatoren vil presse kold luft fra vinduet opad mod loftet og dermed skabe luftcirkulation. Cirkulationen betyder at luften i rummet bliver ensartet varm, og man slipper for kolde hjørner eller gulve.

Det kræver dog at radiatoren er dimensioneret korrekt til rummet. Som udgangspunkt kan man udregne den krævede varmeeffekt på baggrund af rummets størrelse. En radiator forbruger ca. 65 Watt pr. m2. Det vil sige at for et rum på 15 m2 lyder regnestykket således: 15 x 65 = 975W. En radiator på 975W bør altså være passende.

Dog er der flere andre faktorer, der spiller ind på hvilken størrelse radiator og varmeeffekt der skal til for at varme et rum op:

Antal vinduer og deres kvalitet
Antal ydervægge
Husets isoleringsgrad
Overordnet opvarmningstype (el, fjernvarme, oliefyr, m.m.)

Derfor kan det være en god idé at få beregnet hvilken varmeeffekt du har behov for hos en professionel.

Flytbar elradiator

I løbet af vinterhalvåret oplever vi tit kolde perioder, hvor det kan være rart med lidt mere varme end de sædvanlige radiatorer kan levere. Så kan en fritstående elradiator give ekstra varme på kolde dage. Biltemas fritstående radiatorer placeres blot på gulvet og sluttes til en jordet elkontakt for at få varme. Se det enkelte apparat for specifikationer og varmeeffekt.
De bør kun anvendes til midlertidig indendørs opvarmning, og må ikke tildækkes eller bruge til at tørre tekstiler. Placér varmeapparatet, så det står frit. De må ikke placeres under møbler eller i umiddelbar nærhed af tekstiler som gardiner eller duge.

Oliefyldte elektriske varmeapparater har en række fordele i forhold til varmeapparater med vifte. Den oliefyldte ovn afgiver nemlig varmen ved stråling fra overfladen, og bliver ikke nær så varm som vifteapparatet. Dermed er der ikke fare for at brænde sig på den oliefyldte radiator, og den afbrænder heller ikke støv, der lander på radiatoren, hvilket er mere skånsomt mod indeklimaet.

Desuden ligner den en almindelig radiator og glider bedre ind i hjemmets æstetik. De reguler- og programmerbare flytbare radiatorer kan desuden efterlades uden direkte opsyn. Dog bør den ikke benyttes som primær varmekilde i længere perioder og skal altid frakobles, hvis man forlader hjemmet i længere perioder. Den oliefyldte radiator bruger også længere tid på at varme rummet op end vifteapparater.

Infravarmer

Forlæng sæsonen med en infravarmer. Infravarmeren kan benyttes aflukkede udendørsrum som havestue/udestue og aflukkede balkoner og altaner. Er der tilsluttet el i drivhus eller lysthus, kan den også installeres der. Husk at undersøge om installationen kræver en autoriseret håndværker. Infravarmere kan monteres på væg eller i loft.

En infravarmer fungerer ved at udsende infrarøde stråler ,der ikke opvarme luften, men kun varmer de genstande eller personer, strålerne rammer. Dermed bruger infravarmeren ikke energi på opvarmning af luften. Det infrarøde lys kan retningsbestemmes, så du får optimalt udbytte, og infravarmeren fungerer også i blæsevejr.

Tips til varme og radiator

Hvis din bolig er kold, er det en god idé at tjekke isoleringsgraden og vinduer. Et velisoleret hus holder bedre på varmen og sparer på varmeregningen. Ældre radiatorer bør også serviceres for at sikre at de fungere optimalt. På selve radiatoren er termostat, ventil og
fastgroet pakdåse, luft i radiator eller manglende vandtryk almindelige problemer. Varmesystemer kan være komplekse, så det er ofte en god idé at have nummeret til en VVS’er klar.
Du bør holde din radiator fri for støv og snavs. Radiatoren kan tørres af med en støvekost, eller støvsuges og aftørres med en fugtig, fnugfri klud.

8 Søgeresultater