Trehjulet cykel - sjovt og lærerigt

Trehjulede cykler er især populære blandt børn i 1-3 års alderen, fordi de byder på masser af muligheder for både leg og læring. En trehjulet cykel giver dit barn mulighed for at træne balance og muskelstyrke i benene, inden han eller hun er klar til sin første tohjulede cykel med støtteben. Pedalerne er oftest fastmonterede på forhjulets akse, mens de to bagerste hjul hjælper barnet til at holde balancen, og sikrer, at cyklen ikke vælter.

Hvornår kan mit barn bruge en trehjulet cykel?

Det kan være meget forskelligt fra barn til barn, hvornår han eller hun er klar til at bruge en trehjulet cykel. Alle børn udvikler sig forskelligt, både fysisk og motorisk, og det er vigtigt at tage højde for om dit barn eksempelvis er højt nok til at kunne nå pedalerne, samt om barnet har de motoriske færdigheder, det kræver at træde i pedalerne.

Mange børn starter ud med en løbecykel - også kaldet en balancecykel - før de er klar til at bruge en trehjulet cykel. Det kan derfor anbefales at dit barn har erfaring med at beherske sådan en cykel, før han eller hun prøver kræfter med den trehjulede.

Nogle børn er måske klar til at stifte bekendtskab med den trehjulede cykel allerede, når de når 1-års alderen. Andre er først klar senere. Her er det vigtigt at huske på, at ingen børn er ens. Uanset, hvornår du tror at dit barn er klar til den trehjulede, så står Biltema klar med råd og vejledning til at finde den rette trehjulede cykel til dit barn.

Øvelse gør mester!

For alle børn gælder det, at de først og fremmest skal lære at køre på deres nye trehjulede cykel. For selvom de måske er skrappe til mange andre motoriske udfordringer, så kan en trehjulet cykel være svær at mestre til at begynde med. Her er det vigtigt, at barnet får en god oplevelse med sin nye cykel, og at han eller hun ikke mister modet.

Nogle børn har måske glæde af at få lov at skubbe cyklen lidt med fødderne, inden de er klar til at træde i pedalerne. Det betyder ikke at de ikke stadig kan have glæde af cyklen, men snarere at de kan have glæde af den fordelt over flere faser - og ikke mindst, at det hele er en læringsproces!

Det skal være sjovt at lære, og en god idé kan være at introducere den trehjulede cykel via leg. Det kan du gøre ved i begyndelsen at skubbe dit barn, når han eller hun har lært at sætte sig op på cyklen.
Når først man får det lært, er det ikke så svært
Når først dit barn har lært at mestre motorikken og få pedalerne til at køre rundt, vil du opleve at dit barn bliver enormt selvsikkert og glæder sig over den succes det er nu at kunne cykle selv. Det er en glæde, dit barn forhåbentligt vil tage med sig videre, når han eller hun er klar til sin næste cykel.

Hvis dit barn har været vant til at cykle på sin trehjulede cykel indendørs eller på en anden plan overflade, kan du udfordre dit barn yderligere ved at lade ham eller hende cykle uden for på mere brogede veje. Alene det at cykle på et fortov med kantsten kan være en udfordring, fordi barnet skal holde cyklen lige og forsøge at undvige udfordringer, såsom sprækker i vejen eller genstande, som barnet skal køre uden om.

Sikker leg er god leg

Selvom en trehjulet cykel er relativt sikker at køre på, fordi den er svær at vælte på, så anbefaler vi altid, at dit barn kører med cykelhjelm. Her på hjemmesiden og i vores butikker finder du et stort udvalg af cykelhjelme og andet sikkerhedsudstyr til dit barn, og hvis du er tvivl, er du altid velkommen til at spørge vores kompetente personale i Biltema til råds.

Snore og andet løst stof kan risikere at sætte sig fast i hjulene, som kan resultere i skader og andet ubehag hos barnet. Det kan ødelægge legen og oplevelsen for barnet, så sørg for at klæde dit barn godt og fornuftigt på til cykelturen.

1 Søgeresultater