Pool med stålramme
Pools med stålramme er yderst populære - og det er ikke så mærkeligt, når man tænker på, hvor mange fordele der er ved sådan en pool. Hvis du vælger en pool med stålramme, får du en pool, som er:
- Yderst holdbar og af høj kvalitet
- Nem at montere
- Prisvenlig
Du kan desuden få dem i flere forskellige størrelser.
Pool med oppustelig topramme
Vælger du en pool med en oppustelig topramme, får du en yderst lækker pool, som er:
- Nem at montere
- Lavet af et slidstærkt materiale
- Udstyret med selvafstivende vægge, som gør, at poolen kan stå selv
Det betyder samtidig også, at du slipper for en masse små dele, så den er nem at opbevare, når det bliver vinter.
Hvordan får jeg lækkert badevand?
Når du vælger at have en stor pool i haven, betyder det selvsagt også, at du ikke kan skifte vand på en daglig basis. Derfor følger der som oftest også en pumpe med til din pool, så der kan komme noget cirkulation i vandet. For at holde badevandet så lækkert og rent som muligt skal du huske:
- Hold løbende øje med vandets pH-værdi - den bør befinde sig et sted mellem 7 og 7,4.
- Tilsæt løbende klor, så der ikke går råd i vandet.
- Rens filteret ofte
- Bad kun i rent badetøj
Overvej desuden at stille din pool et sted, hvor den står i solen, så den kan blive opvarmet.
Hvordan opbevarer jeg min pool om vinteren?
Selvom din pool sagtens kan holde til at stå udenfor hele sommeren i al slags vejr, så gør du alligevel bedst i at pakke den ned, når sommeren er forbi. Det er ingen sag at montere din pool, når den skal stilles frem i det varme vejr. Og det behøver det heller ikke at være, når den skal pakkes sammen igen.
De fleste pools er udstyret med en aftapningsventil, så du nemt og effektivt kan tømme din pool for vand. Når din pool er tømt helt for vand, bør du vente med at pakke den helt sammen til at den er tør.
Når poolen er pakket sammen, er den let at opbevare på eksempelvis loftet, i kælderen eller i garagen. Sørg for at pakke den godt ind og hold den væk fra skarpe genstande, så der ikke går hul på den. Sørg desuden for, at de forskellige dele bliver pakket ned samlet, så intet mangler, når poolen skal frem igen året efter.
Pift poolen op med legekammerater
Selvom en pool i sig selv er en kilde til mange timers sjov, er en af fordelene ved en en stor og lækker havepool, at der også er plads til masser af legekammerater. Det være sig både dine venner og familiemedlemmer. Men det kan også være sjove oppustelige redskaber som eksempelvis badedyr eller en legebåd.
Normalt kan det være farligt at lege med badedyr og legebåde, hvis du fx er på stranden. Men i din egen pool er rammerne for legen noget sikrere, og du risikerer ikke, at badedyrene forsvinder væk med en farlig strøm.