Der er i store træk to forskellige typer af knapcelle batterier, som Biltema forhandler. Vi vil beskrive de to forskellige knapcelle batteri typer samt fordele og ulemper ved dem:
- Lithium knapcelle batteri: Almindelige alkaliske batterier har en spænding på 1,5 Volt, og et knapcelle batteri af lithium kan producere en spænding på mellem 1,5 og 3 Volt. Lithiumbatterier har generelt længere levetid end alkaliske batterier og skal derfor ikke udskiftes lige så ofte. Det gør lithiumbatterier ideelle til apparater med forholdsvis højt strømforbrug over længere tid. Lithiumbatterier er dog følsomme for hurtig afladning, hvilket kan føre til overophedning og i værste fald eksplosion.
- Sølvoxid knapcelle batteri: Denne type batterier har både en lang levetid og et højt niveau af energi i forhold til vægt. Levetiden er generelt 40% bedre end lithiumbatterier og har ikke samme problemer i forhold til overophedning. Denne type batterier har en levetid på omkring 5 år men kan dog i visse tilfælde begynde at lække, når de er udtjente. Sølvoxid batterier er generelt dyrere at producere end lithium batterier grundet mængden af sølv, der skal bruges. Mængden af sølv er dog så lav ved et knapcelle batteri, at det ikke har nogen betydning.
Man opdeler generelt batterityper i to hovedkategorier - primære batterier og sekundære batterier. Ovenstående batterityper er af kategorien primære batterier, som er kendetegnet ved ikke at være genopladelige.
Hvad skal jeg ellers være opmærksom på ved batterier?
Der er en del tekniske begreber, som er relevante, når man skal købe batterier. Ved du f.eks. hvad mAh står for? Vi går alle sammen rundt med en smartphone i lommen, som eksempelvis også indeholder et Li-ion batteri. Vi lister herunder de vigtigste ord, du med fordel kan være bekendt med, når du skal vælge et batteri til dit udstyr og behov:
Volt: Et udtryk for den elektriske spænding, som batteriet kan levere. Jo mere strøm, der skal bruges til et bestemt apparat, jo flere Volt skal batteriet kunne præstere.
mAh: Står for milli-ampere-timer og er en betegnelse for mængden af strøm, som batteriet kan indeholde på en enkelt opladning. Et smartphone-batteri indeholder i de fleste tilfælde mellem 2000 og 4000 mAh, mens et knapcelle batteri med lithium indeholder mellem 80 og 220 mAh.
Alkaline: En betegnelse for de almindelige alkaliske batterier, som bliver benyttet i mange forskellige apparater som cykellygter, fjernbetjeninger og trådløse mus.
Li-ion: Står for lithium-ion og er en type af genopladelige batterier, der er dyre at producere men har den fordel, at de er meget lette.
Afladning: Batterier som f.eks. Li-ion batterier aflader en del af deres strøm over tid, så hvis du lader batteriet ligge med fuld strøm på, vil det have mistet omkring 35% af sin strøm på 3 ugers tid.
Mistet strømkapacitet: Alle batterier mister dog noget af deres kapacitet til at indeholde strøm i det hele taget over tid. Li-Ion batterier vil f.eks. miste ca. 20% strømkapacitet årligt. Levetiden kan dog forlænges, hvis du sørger for jævnligt at aflade og oplade batteriet fuldt ud. Perioden mellem udførelsen af fuld opladning samt afladning er forskellig fra batteri til batteri - ved Li-ion er det ca. hver anden uge og ved andre genopladelige batterier er det op til hver 3. måned.
Henlægning: Li-ion batterier har f.eks. en mekanisme, der gør, at de bruger en meget lille mængde strøm, selvom apparatet er slukket, og derfor vil batteriet kunne “låses” fast, hvis man henlægger det uden nogen strøm overhovedet i længere tid ad gangen. Du bør derfor aldrig henlægge et Li-ion batteri med mindre end 50% strøm i kredsløbet.