Skab en hyggekrog på altanen eller terrassen - på få kvadratmeter

Skab en hyggekrog på altanen eller terrassen - på få kvadratmeter

En hyggelig og velindrettet altan er det perfekte spot at nyde forårets første solstråler. Der skal ikke mange kvadratmeter til at skabe et fantastisk rum, men du får brug for en skarp prioritering.

Foråret er endelig kommet. Bor du i lejlighed, slipper du for det hårde arbejde med at klargøre haven. Til gengæld kan det godt betale sig at bruge lidt kræfter på at klargøre og indrette din altan, så den bliver hjemmets nye hyggekrog.

På grund af de få kvadratmeter er altanen som oftest et ret overskueligt projekt at kaste sig over - både økonomisk og arbejdsmæssigt. Det vigtigste er at have en plan med en klar prioritering.
 

1.
Begynd med at rydde altanen og skab dig et overblik. Hvor meget plads er der? Er der nogle vægge, du kan bruge? Og kan du med fordel bruge altanens højde, så det hele ikke skal stå på gulvet? Skal altanen udelukkende være en hyggekrog, eller skal du for eksempel også dyrke tomater eller opbevare drikkevarer?
 

2.
Gulvet på altanen kan have stor betydning for stemningen. Hvis det står som rå beton, kan du overveje at lægge træfliser eller brædder for at skabe mere hygge.
 

3.
Lav en plantegning over altanen, hvor du får placeret de møbler og anden indretning ind, som du gerne vil have plads til. Skal der være plads til andet end en hyggekrog på din altan, kan være en god ide at overveje klapstole og andre møbler, der ikke fylder så meget, når de ikke er i brug. Eller prioriter én god siddeplads og supplerer med en fra lejligheden, når I er to på altanen.

4.
Leg med farverne. Hvis du har en lille altan, skaber du mere ro ved ikke at holde dig til samme nuancer. Men du kan fint give en enkelt væg en anden farve eller lade blomster, puder eller andre tekstiler stå ud farvemæssigt for at skabe liv.

 

 

Relaterede artikler

Lær at skifte hjul selv

Lær at skifte hjul selv

Lær det i 9 enkle trin.

Skab dit drømmebadeværelse!

Skab dit drømmebadeværelse!

Vi guider dig - trin for trin.

Alt til behør til din kat

Alt til behør til din kat

Læs mere om katte, katteudstyr og meget mere lige her.