Fire Biltema-medarbejdere og elever i blå uniformer smiler til kameraet.

Bliv elev i Biltema

Klar til at kickstarte din karriere i detail? Hos Biltema får du ansvar, fællesskab og muligheder fra dag ét.

Vi er ikke som de andre

Når du hopper i den blå trøje for første gang, starter noget helt særligt. Du bliver elev i Biltema med speciale i kapitalkædedrift og en del af et fællesskab, hvor vi gør tingene på vores egen måde.

Biltema er en anderledes kæde med 170+ varehuse i hele Norden. Her vil du opleve fart på hverdagen, masser af kundekontakt og ansvar fra dag ét. Vi leder efter dig med store ambitioner, der har lyst til at lære, tage ansvar og være med dér, hvor det sker.

Vi tager dig med på en unik rejse i dansk detailhandel. To fantastiske år med gode og hjælpsomme kollegaer, og masser af ny viden om varehusdrift, profil, koncept, personligt salg, økonomi og en masse spændende produkter, som du ikke finder andre steder. Her får du en elevtid, hvor du udvikler dig fagligt og personligt, og står stærkt bagefter.

Biltema varehuschef formidler produktkundskab til salgsassistentelev.

Løn der giver ro på

Hos Biltema vil vi gerne give dig en god start - også økonomisk. Derfor tilbyder vi en højere løn under din uddannelse end mange andre steder.

Er du under 25 år, får du et ekstra lønløft oven i din elevløn hver måned. Er du 25+ og voksenelev, bliver du lønnet som ufaglært. Det betyder, at du kan fokusere på at lære og udvikle dig, uden at bekymre dig for meget om økonomien.

Sådan starter din elevrejse

Din elevtid starter med en introdag på Biltemas hovedkontor i Slagelse, hvor du møder de andre elever fra hele landet - dem, du også kommer til at være på skoleophold med. På dagen vil Biltemas ledelse give dig et indblik i virksomheden og det fællesskab, du bliver en del af under din elevtid.

Skoleophold og fællesskab

Som en del af uddannelsen er der også teori, som bliver koblet tæt til det, du arbejder med i hverdagen. Undervisningen foregår i Biltemas egen klasse på ZBC i Slagelse og på hovedkontoret, hvor skole og praksis går hånd i hånd.

Under skoleopholdene tilbyder vi elevhotel, et stærkt fællesskab og masser af tid sammen med dine elevkollegaer. Der er selvfølgelig plads til både sjov og fritid under hele uddannelsen.

Biltema salgsassistentelever hygger sig sammen i pausen.

Interne moduler

Ud over den obligatoriske undervisning, er der også interne Biltema moduler. Disse moduler kan f.eks. være drift og administration, kundeservice, varepræsentation og konflikthåndtering. Modulerne vil foregå som en kombination af teori og praktik i varehuset.

I modulet ”Produktkendskab” kommer du helt tæt på Biltemas store sortiment. Her er du hands-on fra start og arbejder blandt andet med bilplejeprodukter, værktøj og byggematerialer. Sammen med de andre elever laver du et projekt, hvor I får mulighed for at afprøve produkterne.

Det får du kun i Biltema

Når uddannelsen nærmer sig sin afslutning, venter en helt særlig oplevelse. Sammen med de andre elever overtager I ansvaret for et varehus i en hel uge.

I fordeler selv rollerne og prøver kræfter med f.eks. varehuschef, souschef, områdeansvarlig og salgsassistent. Instruktører er med hele ugen og støtter jer undervejs, så du når at prøve flere roller. En inspirerende og lærerig afslutning, hvor du får øje på, hvor meget du har udviklet dig i din elevtid.

Biltema salgsassistent-elev arbejder på lageret.

Bliv en del af fremtidens detailhandel

Biltema er på en spændende rejse inden for detailhandel, og vi vil gerne have dig med. Vi vokser hele tiden, og målet er mindst 25 varehuse i Danmark.

I dag har vi 19 varehuse i Danmark, og flere er allerede på vej. I hele Norden er Biltema repræsenteret med mere end 170 varehuse. Vores koncept er enkelt: et bredt sortiment til hele familien og professionelle - altid til faste, lave priser.

Drømmer du stort, kan elevuddannelsen være et stærkt springbræt til din fremtidige karriere - også i Biltema. Vi sætter pris på vores elevers engagement og indsats, og måske er det netop dig, der får muligheden for at tage næste skridt op ad karrierestigen efter endt elevtid.

Selvom det hele foregår på flade fødder er der højt til loftet i Biltema.

 

Sådan bliver du en del af team Biltema

Vi søger elever med opstart den 1. september 2026. Når du klikker på ”Ansøg her”, får du et overblik over alle vores ledige elevpladser.

Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.

Ansøg om at blive elev her