Kvindelig medarbejder i Biltema-butik foran hylder med varer og skilte.

”Det er rigtigt rart, at man kan få lov til at udvikle sig”

Hvordan har din Biltema-rejse set ud?

Min Biltema-rejse startede for snart 10 år siden, og den har været lang og spændende. Jeg har prøvet rigtig mange ting i Biltema, og jeg har næsten prøvet det hele, tror jeg. Jeg har været på gulvet i varehuset, og jeg har været ansvarlig og haft ledelsesansvar, da jeg først var souschef og derefter caféansvarlig på hovedkontoret. Nu er jeg tilbage som souschef på gulvet igen, fordi det er nede i varehuset, jeg hører til.

Det er rigtig rart at kunne udvikle sig og finde ud af, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt for mig. Hos Biltema kan man nemlig få lov til at prøve rigtig mange forskellige ting.

Hvad er det bedste ved at arbejde i Biltema?

Jamen det er, at man kan få lov til at prøve ting. Set fra mit synspunkt er Biltema et godt sted at arbejde. Man bliver udfordret, og det er godt at have en masse forskellige færdigheder. Det er ikke bare at sætte varer på hylderne eller at styre et hold. Vi har også kunder, som vi skal give en god oplevelse.

Det allerbedste er nok, at det er så alsidigt, og at man slet ikke laver det samme hver dag. Det er virkelig, virkelig fedt.

Hvilke egenskaber er vigtige at have som Biltema-medarbejder - fordi du ansætter jo også?

Det kommer selvfølgelig an på, hvilken medarbejder vi skal bruge.

I varehuset er det vigtigt at være kundeminded og serviceminded, og en struktureret tilgang er vigtig, når du arbejder på gulvet, fordi det gør tingene meget nemmere. I caféen er en vigtig egenskab at have et godt overblik og have en sans for, hvad der er vigtigt lige nu, og hvad der kan vente.

Vi sælger jo vanvittigt mange pølser og hotdogs, så derfor kommer der mange kunder igennem caféen, og det er vigtigt at sørge for, at der er pænt og rent, at der er mad nok, og at vi ikke går tør for noget. I caféen går det bare rigtig stærkt.

Det er også vigtigt at være smilende og glad og give sine kunder og kollegaer det bedste af én, når man er på arbejde.

Hvordan bidrager du til, at Biltema er hele familiens varehus?

Det gør jeg ved at fortælle alle, jeg møder i min hverdag og i mit liv, at dét kan du købe i Biltema, og ved at vise dem, hvad det er for en vare, de skal købe.

Og når jeg er på arbejde – så hilser jeg pænt på herren, som er gået ind i bilafdelingen, og spørger, om han har taget konen med, og hjælper ham, når hun er blevet væk. Det gør bare, at det er lidt sjovere og lidt federe, og at man har lyst til at gøre det igen.

Der er plads til alle i butikken – store og små, børn og voksne, unge og gamle. Og vi sørger for, at det sortiment og de varer, vi finder frem til kunderne, både er til “ham” og “hende” samt børnene, så de kan se, at vi har noget til hele familien.

Relaterede artikler

Ledige stillinger hos Biltema

Her finder du alle vores ledige stillinger. Kom og arbejd sammen med os!

Sådan er det at arbejde hos Biltema

Er du nysgerrig efter at arbejde hos Biltema? Læs mere om vores organisation og se hvilke forskellige jobs som du finder hos os.

Bliv elev i Biltema

Læs om uddannelsen, forløbet og ansøgningsfrist.