Tilbagekaldelse af børnecyklerne 16" (artikelnummer 27-2154 & 27-2155)
Vi tilbagekalder børnecyklerne 16” med artikelnummer 27-2154 & 27-2155 på grund af kvalitetsmæssige fejl i konstruktionen. Selvom det kun er et lille antal cykler, der har vist sig at have disse fejl, har vi besluttet at tilbagekalde alle solgte cykler som en sikkerhedsforanstaltning.
Produktsikkerhed er vores højeste prioritet. Tests har vist, at nogle cykler kan have skarpe, fremspringende skruer, og at styret ikke består den slidprøve, der kræves i den gældende standard. Disse mangler kan udgøre en sikkerhedsrisiko under brug.
Produktet er solgt i alle Biltemas varehuse i perioden 2021 til 2025.
Hvis du har en cykel med artikelnummer 27-2154 & 27-2155, opfordrer vi dig til straks at ophøre med at bruge den samt indlevere den til nærmeste Biltema-varehus. Biltema refunderer købsprisen til alle kunder. Kvittering kræves ikke.