Projektører til båd og dæksbelysning

Det kan mange gange blive nødvendigt med lys ombord når man sejler afsted i de mørke timer. Både som arbejdsbelysning eller til at lyse op hvor man sejler.

Publiseret 2021.09.30

Det er rart at have arbejds- og dæksbelysning som gør det nemmere at bevæge sig rundt på dækket. Så kan man finde sin Biltema topnøgle når man taber den! Det er også nemmere at se hvor man træder når man ikke lige har nået at kvejle storskødet op ordentligt.

I vores artikel har vi fokus på søgelygter og LED fjernprojektører, der har styrken til at lyse vandet op og sikre ordentligt udsyn når du skal anløbe snævre havneindløb eller hvis du har tabt gods eller et værre scenarie - som en person som er faldet overbord.

LED projektører og skibslys har mange fordele

Når du skal vælge dækslys, bør du være på udkig efter produkter med vandtætte led-lyskilder, da der er mange fordele frem for almindelige pærer. Der er først og fremmest et væsentligt lavere strømforbrug ombord og bådens batteri bliver ikke belastet lige så meget og led-dioderne har en længere levetid.

Skal du have lyseffekt i båden og skåne øjnene ved natsejlads?

Når du sejler om natten, kan et dækslys eller interiørlys være en fordel hvis lystyrken ikke er så kraftig. På billedet herunder er der monteret et blåt led lys på både styrbord og bagbord. Lysene på billedet, er placeret så de ikke blænder for meget. Så overvej placeringen af dine lys ombord.

Nattesynet skal have mest muligt hjælp når man sejler om natten.

Arbejdsbelysning på dækket

Når du har behov for meget lys ombord, bør du placere lyset højt for at oplyse større områder. Vælg arbejdslamper som har vinkelbeslag så du har flest mulige muligheder for justering af lysene efter behov.

To LED-lysstænger monteret på instrumentbrættet af en båd med refleksioner af himmel og sejl i baggrunden.

Arbejdsbelysning til båd - På billedet ses en vandtæt installation, perfekt til det maritime miljø.

ED-lygte monteret på båd, oplyser området i tusmørke med mørk blå himmel i baggrunden.

Placering af arbejdslamper - Placer dæks- og arbejdslamper højt så de er mest muligt beskyttet mod havvandet. Salt kan godt tage noget af effekten på lamperne.

Husk fjernprojektører ombord

Skiftet fra normale pærer til led-lys har gjort det muligt at have kraftigere lys på båden og det er lettere at navigere ved lavere sigtbarhed. Fastmonterede og ikke justerbare projektører kan man med fordel supplere med en håndholdt projektør som har mange anvendelsesmuligheder ombord i mange situationer.

Håndholdt projektør- og søgelygte

En håndholdt projektør er en rigtig god løsning hvis bare har brug for en mobil lyskilde ombord, eller ikke har det store behov for de store arbejdsbelysninger. Eller som et fint supplement til din fuldt oplyste båd.

Søgelygte

Vores model på billedet har en effekt på 120 lumen og en rækkevidde på ca. 300 meter.

Montering af arbejdslys

De fleste arbejdslamper og led projektører kan i dag tilsluttes direkte til en kontakt af god kvalitet, og det er derfor ikke nødvendigt at tilkoble via et relæ. Men er der tale om flere lamper som skal tilsluttes, ved tryk på en knap, er det en god ide at tilslutte et hjælperelæ for at belastningen ikke er for stor. Husk en passende tykkelse på kablet og også at der skal være en sikring på kredsløbet og meget gerne så tæt på batteriet som muligt.

Har du egen båd må du gerne arbejde med el ombord da det er svagstrøm, men gør det forsvarligt og sørg blandt andet for at tilslutte sikringer og dimensionere kabler, så du laver en sikker installation.

Forskelligt el-tilbehør til båd, herunder en rød kabelrulle, krympeflex, isolerbånd og en pakke med kabelsko, placeret på en hvid overflade.

Udforsk alt vores eludstyr til båd her 

 

Det er rart med lidt gode projekter på båden – også når den ligger på land.

Hvorfor betale mere for bådbelysning og dæksbelysning?

Relaterede artikler

Værktøj til båden

Se hvilket værktøj du bør have liggende ombord på båden.

At huske på ved bådoptagningen

Når bådsæsonen er slut er der en del som skal overvejes og huskes. Vi har samlet nogle tips til hvad du bør overveje når båden skal op af vandet.

Maling af båden

At male båden kan være en god idé, og med lidt øvelse og gør-det-selv-ånd kan du sagtens få et rigtig godt resultat, når båden trænger til et nyt liv.