Lænsepumper til fritidsfartøj

Lænsepumper er en del af bådens påkrævede sikkerhedsudstyr- uanset hvilken båd du har, bør du have en lænsepumpe. Hos Biltema finder du både manuelle og elektriske lænsepumper samt lænsepumper med indbygget niveauvagt/flydekontakt.
Vi har manuelle lænsepumper til alt fra jagtprammen eller kajakken til større fritidsfartøjer - i en god kvalitet til en fornuftig pris.
Vores bådpumper er selvfølgelig saltvandspumper, der tåler brug på havet. Du får også pumper med dykpumpefunktion samt flydekontakt/niveauovervågning.

Hvad er en lænsepumpe?

Lænsepumper er kort sagt en pumpe, der pumper, eller lænser, det vand ud, der kommer ind i båden. Din båd kan tage vand i ved lækager og i hårdt vejr - men du kan også opleve vand i båden fra sportsudstyr, eks. våddragte, dykkerudstyr og andet grej, eller lækager fra vandtanke i båden og bådens motor. Oplever du konstant indsivning af vand, bør du undersøge hvor vandet kommer fra, og stoppe sivningen. Det er ofte søventiler og andre skroggennemføringer, dermed tiden bliver utætte eller ikke er tilpasset eller installeret med tilstrækkelig omhu.

I robåde, jagtpramme og kajakker kommer der særdeles nemt vand ombord, og en øse er en fast inventar. Håndpumper er dog en hurtigere og nemmere måde at tømme de helt små fritidsfartøjer.
I større fritidsfartøjer bør der være installeret en eller flere faste elektriske pumper, der kan suppleres med en manuel pumpe.

Lænsepumpen er en del af sikkerheden ombord

Lænsepumpen er som sagt en essentiel del af sikkerhedsudstyret. Der er kun lovkrav til hvilken type lænsepumpe og dens kapacitet på fritidsfartøjer over 24 meter. Fritidsfartøjer, der udelukkende er bygget til konkurrencesejlads er undtaget fra lovkravene.

Forsikringsselskaber vil dog ofte have krav om en pumpe og dens kapacitet for at forsikringen dækker. Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler også at alle fritidsfartøjer har øse eller pumpe med til alle former for sejlads, inkluderet kystnær sejlads, uanset bådtype.

Lænsepumpen bør selvfølgelig have en dimension, der svarer til fartøjets størrelse.

På fartøjer over 24 meter, skal lænsepumpen have en kapacitet på mindst 15m3/h. Der skal kunne pumpes vand gennem hovedlænserøret med en hastighed på mindst 2 m/s.
Hovedlænserørets indvendige diameter 'd' bestemmes efter følgende formel: d = 25 +1.68 L(B + D) (mm). L, B og D er skrogets længde, bredde og dybde eller sidehøjde i meter.

Det følgende skema viser tommelfingerreglen for lænsepumpers  gennemsnitligt nødvendige kapacitet i forhold til bådens størrelse:

Både under 20 fod: <3000 l/t
Både fra 20 til 25 fod: 2000- 3000 l/t
Både fra 25 til 32 fod: 3000 -3700 l/t
Både fra 32 til 36 fod: 6000-7500 l/t
Både fra 37 til 45 fod: 7500-15.000 l/t

I større både vil det ofte være nødvendigt at installere flere lænsepumper for at opnå tilstrækkelig kapacitet, samt nødpumper. Lænsepumpen skal kunne lænse fra alle skibets rum, ellers skal der være installeret flere pumper, således at der ikke skodder mellem pumpen og dele af båden. Eventuelt skal det være muligt at flytte pumpen fra en brønd til en anden. Rum, der udelukkende bruges til opbevaring af olie eller vand, er undtaget fra denne regel. De samlede pumper skal kunne lænse hele hele båden tør. 

Hvilken lænsepumpe skal jeg have?

Brug en lænsepumpe med kapacitet, der er dimensioneret til din båds størrelse.

En håndpumpe kan kun benyttes som hovedpumpe til kanoer, kajakker, robåde, pramme og andre ganske små fritidsfartøjer. Det er dog en god idé at have en eller flere håndpumper som supplerende nødpumper.
I alle større både bør du have mindst en elektrisk pumpe for at kunne tømme båden effektivt. I både over 20 fod bør du have to lænsepumper, hvor den ene fungerer som nødpumpe. Nødpumpen bør være installeret højere end hovedpumpen, så nødpumpen ikke benyttes i dagligdagen. Du skal dog sikre dig at begge pumper fungerer med jævne mellemrum.

Ligger din båd i vand mellem sejlads (fremfor på land), kan det være smart med en automatisk pumpe. Her vil en niveauovervågning eller flydekontakt sætte pumpen i gang, når vandet stiger over en vis minimumsmængde. Så er du sikker på at båden holder sig flydende til næste gang du skal bruge den. I nogle havne foretrækker man at automatiske lænsepumper slås fra og der i stedet bruges oliesug eller andre løsninger. Tjek havneregler, før du slår lænsepumpens automatik til og tager på en længere landtur.
Efter sejlads bør du altid sikre at pumpen er ren og funktionel samt sørge for at skibet er  pumpet tørt, når du forlader det. Husk at olieholdigt vand aldrig må pumpes/lænses ud i havet. Sæt dig grundigt ind i din pumpes funktion, så du kan reparere den og sørg for at have reservedele ombord. 

6 Søgeresultater