Cykelhjelm - beskyt dig i trafikken

Danmark er kendt verdenen over som en cykelnation, hvor mange borgere cykler på arbejde, i skole eller i fritiden. I Danmark er vi gode til at få cyklet, men vi har ikke altid været lige gode til at beskytte vores hoveder, når vi er på farten. Faktisk er den nationale brug af cykelhjelme steget fra 6 til 28% fra 2004 til 2015, hvilket har resulteret i færre alvorlige hovedskader i dag. Hvis du også vil beskytte dit eget eller dit barns hoved, så anbefaler vi, at du finder en cykelhjelm i den rigtige størrelse.

Hos Biltema finder du et stort udvalg af cykelhjelme til børn og voksne, så du kan beskytte hovedet i trafikken. Tjek vores forskellige størrelser og find en cykelhjelm, der passer til dig eller dit barn. Hvis du har spørgsmål, så tag endelig kontakt til vores personale i varehuset.

 

Cykelhjelm - find den rigtige størrelse

Når du skal finde den helt rigtige cykelhjelm, så er det vigtigste, at den beskytter dit hoved og er rar at have på. Det er selvfølgelig også vigtigt, at cykelhjelmen har den rigtige størrelse. Størrelsen måles ud fra omkredsen på dit hoved, og den vil typisk strække sig over 2 til 3 centimeter, da vores cykelhjelme alle kan spændes til. Se vores mål herunder og find den størrelse, der passer til dig:

Voksne

  • Cykelhjelm i Small: 53 - 55 cm.
  • Cykelhjelm i Medium: 55 - 58 cm.
  • Cykelhjelm i Large: 58 - 60/61 cm.

Børn

  • Cykelhjelm i Small: 48 - 52 cm
  • Cykelhjelm i Medium: 52 - 56 cm

 

Cykelhjelmen har hjulpet flere borgere

Hvert år bliver skadestuen kontaktet af op mod 3.000 cyklister i forbindelse med skader på hoved og hals. Alvorligheden af disse skader varierer, men gennem perioden 2013 til 2017 har politiet rapporteret over 500 cyklister med alvorlige hovedskader, fastslår Vejdirektoratet.

Vi ser dog langt færre alvorlige hovedskader hos cyklister, der cykler med cykelhjelm. Faktisk viser tal fra Rådet for Sikker Trafik, at cykelhjelmen reducerer risikoen for hovedskader med 50%.

Hvis du også gerne vil beskytte dit eller dit barns hoved mod alvorlige skader, så bør du anskaffe en cykelhjelm, der passer i størrelsen.

 

Vær den gode rollemodel for dine teenage børn

Statistikker viser, at næsten alle børn under 10 år bruger cykelhjelm, men at omkring halvdelen af dem dropper hjelmen, når de er over 12 år. I denne alder begynder børnene at blive mere selvbevidste, og de sætter spørgsmålstegn ved ting, de tidligere anså som en selvfølge. I denne alder er cykelsikkerhed mindre vigtigt end, hvorvidt håret sidder rigtigt, og at man har det smarteste tøj på. Børn i denne alder ser dog stadig deres forældre som rollemodeller, og det er her vigtigt, at du viser den rigtige vej. Efter barnet har smidt cykelhjelmen, er det nemlig svært at få den på igen. Mange vil først begynde at bruge cykelhjelm igen, når de får børn.

Vi anbefaler derfor, at du selvfølgelig selv bruger cykelhjelm, og at du laver faste aftaler med dit barn. Det er vigtigt, at du beskytter dit eget hoved mod skader, men også at du selv er et godt eksempel. Nogle børn foretrækker i denne periode at få en anden cykelhjelm, som er anderledes og sejere end den, de har haft som yngre. Det er eksempelvis populært for børn i denne alder at få en skaterhjelm, fordi denne type hjelm forbindes med sportsgrene som BMX, skating og løbehjul. Det kan derfor være en god idé, at tage en snak med dit barn omkring, hvilken cykelhjelm han/hun gerne vil have.

Børnehjelm til børn under 7 år

Vi har også hjelme, der passer til små børn under 7 år. Dette er hjelme, der har et grønt sikkerhedsspænde. Spændet sidder fastspændt, hvis barnet skulle falde af cyklen. Hvis barnet hænger fast i spændet, og der er risiko for kvælning, så går spændet automatisk op. Vi har børnehjelme til både piger og drenge i forskellige mønstre.

 

 

 

7 Søgeresultater