Plej din båd - sådan gør du

At tage sig af en båd kræver lidt tid og arbejde, men med de rette hjælpemidler bliver det både lettere og sjovere. I denne guide viser vi dig trin for trin nogle af de mest almindelige arbejder i bådpleje. Husk også på at beskytte dig selv og vores miljø. Brug det rigtige personlige beskyttelsesudstyr ved de enkelte processer, så bliver arbejdet meget bedre og sikrere. Husk også at sortere dit affald korrekt.

Publiseret 2025.03.06

Vask båden

  1. Spul båden med ferskvand. Kontroller, at selvlænser og drænhuller er fri for blade og snavs.
  2. Doser bådshampoo i en spand iht. anbefalingerne. Sørg for at bære  kemibeskyttelseshandsker.
  3. Skrogets sider vaskes lettest med en svamp, og dækket vaskes lettest med en blød skurebørste.
  4. Skyl båden omhyggeligt med ferskvand efter vask. En højtryksrenser kan være et godt hjælpemiddel.

Person med grøn gummihandske vasker en snavset bådskrog overflade med svamp og sæbeskum.

Rengør vandlinjen

  1. Påfør vandlinjerens på en svamp. Brug også kemibeskyttelseshandsker her.
  2. Stryg midlet ud i kredsende bevægelser, og lad det virke i 5–10 min.
  3. Skyl af med rigeligt ferskvand. Ved stærkt misfarvede flader kan det være nødvendigt at gentage trin to.

Person iført grønne gummihandsker påfører rengøringsmiddel på en snavset bådskrog overflade med en svamp.

Rengøring og beskyttelse af aluminium

  1. Vask din aluminiumbåd eller dele af riggen med bådshampoo og ferskvand.
  2. Påfør aluminiumolie med en mikrofiberklud. Brug nitrilhandsker.
  3. Gnid olien ind med små, kredsende bevægelser.
  4. Lad olien tørre i 3-5 minutter.
  5. Tør fladerne af med en ren mikrofiberklud.


Reparation af en gelcoatskade

  1. Kontroller, at al løs gelcoat er fjernet.
  2. Slib fladerne rene med K180 slibepapir.
  3. Rengør skaden med acetone.
  4. Bland gelcoatspartel ”serie” med hærder.
  5. Påfør spartelmassen med en spartel, og lad den hærde. Det kan være nødvendigt at spartle to gange.
  6. Slib spartelmassen med vandslibepapir, i trin op til K1200.
  7. Efterpoler området med slibepasta, polish og til slut voks. En polermaskine er et godt hjælpemiddel.

To billeder viser reparation af skrog: Til venstre en person med grå handske, der skærer beskadiget gelcoat væk med hobbykniv. Til højre en person med sort handske, der påfører spartelmasse med en metalspartel.

To billeder viser afslutning af bådreparation: Til venstre en person med sorte handsker, der sliber spartelmasse med slibeklods. Til højre det færdigslebne skrog med glat og ensartet overflade.

Polering af metal

  1. Hvis materialet er stærkt korroderet, kan det være nødvendigt at slibe af med en nylonrondel og efterslibe med vandslibepapir.
  2. Påfør metalpolish, og stryg et tyndt lag på overfladen.
  3. Poler med en polerskive på en skruemaskine. Start forsigtigt og øg efterhånden.
  4. Tør overfladen af med en mikrofiberklud.

To billeder viser behandling af metalbeslag på en båd: Til venstre påføres polermiddel på beslag, til højre poleres metallet med en polerskive monteret på en boremaskine.

Nypoleret metalbeslag på en båd, omgivet af en blå klud og tube med polermiddel – overfladen fremstår blank og skinnende.

Fjern bundmaling

  1. Dæk jorden, hvor du skal arbejde, med en presenning.
  2. Afdæk vandlinjen med afdækningstape.
  3. Påfør malingfjerner med en bred pensel eller rulle, der kan tåle opløsningsmiddel.
  4. Lad produktet virke i 1–2 timer. (For bedst muligt resultat bør overfladen dækkes med byggeplastfolie).
  5. Skrab malingen af med en spartel eller en malingskraber (f.eks. 65 mm), saml affaldet op i en beholder, og aflever det på en genbrugsstation.
  6. Skyl overfladerne omhyggeligt med ferskvand.
  7. Slib overfladerne let inden påføring af primer eller sealer med slibepapir K180.

Til venstre: en person påfører malertape på skroget af en båd for at afgrænse arbejdsområdet. Til højre: påføring af malingfjerner på det sorte bundmaling med en pensel.

En person iført sorte arbejdshandsker skraber bundmaling af bådskroget med en spartel, efter påføring af malingfjerner. Malertape er synlig øverst som afgrænsning.

Mal med bundmaling

  1. Dæk jorden under båden med en presenning.
  2. Afdæk vandlinjen med afdækningstape.
  3. Påfør sealer eller epoxyprimer for bedst mulig vedhæftning.
  4. Bland en velegnet bundmaling grundigt med en rørepind.
  5. Påfør bundmalingen med en bred pensel eller rulle (t ex 100 mm). Mal et ekstra lag ved vandlinjen, roret og kølen.
  6. Fjern afdækningstapen.
  7. Saml alt affald, og afleverer det som miljøfarligt affald.

Venstre billede: En person påfører malertape på bådskrogets vandlinje for at beskytte overfladen. Højre billede: En person maler primer eller bundmaling på skroget med en malerrulle iført sorte arbejdshandsker.

Venstre billede: En person påfører sort bundmaling på bådskroget med en malerrulle, tæt ved malertapen. Højre billede: Det færdigmalede bådskrog med et jævnt lag sort bundmaling og malertapen stadig på plads langs kanten.

Polering af båden

Rubbing/slibepasta 

  1. Vask skroget med bådshampoo og ferskvand.
  2. Brug en polermaskine og påfør slibepasta på en polersvamp, begynd med forsigtigt at stryge produktet ud på skroget.
  3. Start polering på laveste hastighed, arbejd i felter på 80 x 80 cm. Arbejd vandret og lodret.
  4. Lad produktet tørre, og fjern overflødig slibepasta med en mikrofiberklud.

 

Venstre billede: En person holder en elektrisk polermaskine med en grøn polerskive op mod et blåt bådskrog med hvide stafferinger. Højre billede: Samme område poleres med en gul skive, og der ses tydelige forskelle i glans og farve, hvor poleringen er i gang.

Poleringsmønster

Poler i dette mønster for at opnå et godt resultat.

Diagram over poleringsmønster ved polering af båd

 

Polering af båden

  1. Påfør polish på hjulet, og tryk det ud på skroget. Det bedste resultat fås med en polermaskine, eller en polersvamp.
  2. Poler først på lav hastighed på et felt på 80 x 80 cm, og undgå direkte sollys.
  3. Forøg gradvist hastigheden på polermaskinen, arbejd vandret og lodret.
  4. Lad produktet tørre, indtil der dannes en mat overflade.
  5. Tør af med en mikrofiberklud eller en ren polersvamp.

Mand bruger elektrisk polermaskine med rund polerskive til at polere en mørkeblå bådoverflade. Polermiddel er påført og fordeles i cirkulære bevægelser over det lakkerede område.

Voks båden

  1. Påfør voks i kredsende bevægelser med en mikrofiberklud. 
  2. Lad voksen tørre til en mælket, mat overflade.
  3. Poler overskuddet af med en polersvamp.

 

 

Alle produkter indenfor bådpleje her

 

Relaterede artikler

Hvilket værktøj bør du have ombord på båden?

Få godt input til hvilket værktøj du har brug for på båden.

Brandsikkerhed på båden - Sikkerhed ombord

I denne artikel kigger vi nærmere på hvilke situationer som kræver at du er ekstra opmærksom og hvilket brandsikkerhedsudstyr du bør have ombord på din båd.

Tilbring sommeren på båden

Vi giver tips til en vidunderlig sommer til havs, for hele familien.