Fokus på kvalitet i alle led

Fokus på kvalitet i alle led

Høj kvalitet

Den enkle tanke bag Biltemas stræben efter høj kvalitet er ganske enkelt, at dårlig kvalitet er dyr. Vores produkter testes på en række forskellige måder for at sikre, at de har det rette kvalitetsniveau. Test, analyser og funktionskontrol sker både før Biltema tager et produkt ind, men også løbende, så længe produktet indgår i sortimentet. Ved levering fra fabrikkerne har Biltema sin egen kvalitetskontrol, hvor der foretages alt lige fra stikprøver til kontrol af hele leverancer, inden varerne må pakkes og sendes til Biltemas lager og til sidst ud i vores butikker.

Lav reklamationsprocent

Biltemas mål er en reklamationsprocent, der ikke overstiger 0,5 %. Reklamationsprocenten er værdien af de produkter, som Biltema tilbagekøber på grund af fejl ved varen, som en andel af det totale salg. I øjeblikket har vi en gennemsnitlig reklamationsprocent på under 0,6 %, hvilket er et godt niveau, men stadig et lille stykke fra vores mål.

Høje krav til producenter og leverandører

Vi lægger stor vægt på, at vores producenter og leverandører lever op til de sociale rettigheder, der findes i de respektive lande. Der må under ingen omstændigheder forekomme børnearbejde, og den gældende minimumsalder for arbejdere skal følges nøje.

Alle leverandører og producenter skal overholde følgende:

  • Gældende miljølovgivning
  • Nationale regler for arbejdsforhold
  • Sikkerhedsregler

Alle leverandører og producenter bliver informeret om Biltemas krav og skal skriftligt bekræfte, at de opfyldes. Vores medarbejdere rundt om i verden kontrollerer desuden løbende, at ovenstående regler og love følges gennem planlagte og ikke-planlagte besøg.