Køb & Hent Drive In  - Køb på nettet og hent i varehuset efter 30 minutter Biltema Appen  - 19.000 produkter i din lomme! Mit Biltema  - Digitale kvitteringer, ekstra rabatter og meget mere!

Gløderør til dieselmotorer

Hos Biltema har vi samlet nogle af de bedste gløderør til dieselmotorer. Rørene er nødvendige for at få gang i en dieselmotor, når den er kold. De forvarmer forbrændingen, så motoren starter jævnt. Når motoren først er i gang, levere forbrændingen varme.
Vores gløderør er modelspecifikke og du finder rør, som passer til de mest almindelige bilmærker på markedet. Find dit gløderør via din nummerplade i søgebaren. Rør i den forkerte størrelse fungerer ikke og vil i værste fald ødelægge motoren.

Hvad er gløderør?

Gløderør er en del af alle dieselmotorer. De er fremstillet af hårdt kulstofstål og elektrisk spænding får dem til at gløde og afgive varme. I benzinmotorer bliver brændstoffet antændt af en gnist - det er ikke tilfældet i dieselmotorer, der er selvantændingsmaskiner. Her sættes forbrændingen i gang gennem en kombination af høj kompression i cylinderen og varme. Motoren trækker luft ind, der komprimeres i cylinderen. Luften bliver komprimeret, så den når en temperatur på  700-900 ℃.  For at opnå en tilstrækkelig høj temperatur i en kold motor, leverer gløderørene ekstra varme. Når der så tilsættes brændstof, antænder det på grund af den høje temperatur, så bilen starter. Når motoren er i gang, varmes hele motorblokken op og kan selvantænde uden at dieselforvarmningen skal i gang. Derfor slukker rørene og er ikke i drift under kørsel. Det betyder også at du ikke kan starte dieselbiler med almindelige startkabler eller ved at skubbe den i gang, som du kan med benzinbiler. Når motoren er kold, kan den kun starte ved hjælp af forvarmning.

Symptomer på defekte gløderør

Gløderørene bliver slidte med tiden, og det kan mærkes på bilens start. De fleste biler har også en advarselslampe, der lyser mens rørene opvarmes. Begynder denne lampe at lyse i længere tid end normalt, er det tegn på at rørene ikke fungerer optimalt. Hvis motoren ikke starter ordentligt, eller skal forvarmes 3-4 gange før start, motoren ryger eller der er reduceret motoreffekt, kan det være tegn på at rørene trænger til udskiftning. De bliver slidte og vil langsomt på dårligere funktion, indtil de til sidst ikke længere fungerer.
Det er betydeligt lettere at skifte gløderør, mens de stadig fungerer og motoren kan antænde. Dårligere ydeevne kan nemlig slide på udstødningssystemets rensesystem og give yderligere fejl.

Forvarmningssystemet bruges kun ved opstart af motoren og er ellers slukket. Derfor kan det også være svært at give gløderørene en præcis levetid. Det afhænger i stor grad af kørselsmønster - kører du primært lange ture, kan de holde længe, mens en bil der ofte startes op til korte ture, vil slide flere rør op. Du kan skifte for hver 100.00 kørte kilometer eller hvert andet år.
Du kan også teste dine gløderør, hvis du tror de trænger til en udskiftning og viser tegn på slid. Brug et multimeter til at tjekke den elektriske spænding på rørene. Forbind multimeterets negative pol til gevindet og hold den positive pol mod rørets spids. Der skal angives ‘kontinuitet’, ellers fungerer det ikke. Sådan skifter du dit gløderør
Du skal bruge:

  • Nye gløderør - 4 stk.
  • Gløderørstoppe til montering og momentnøgle
  • Evt. fedt til indsmøring af rørene
  • Evt. rustløsner

Man skifter normalt alle rør samtidig, da de vil være lige gamle og lige slidte.
I princippet er det ikke svært at skifte dem, men de kan være svære at komme til og skal både udtages og monteres med forsigtighed, så du undgår at de knækker. Et knækket gløderør kan kun bores ud og kræver ofte at motoren skal skilles fuldstændigt ad. Er du i tvivl om hvordan man gør, bør du bede en erfaren mekaniker om hjælp eller få et værksted til at skifte for dig.

  • Tjek placeringen af rørene i bilens instruktionsbog. De er normalt placeret på toppen af topstykket.
  • Fjern lednigerne fra rørene.
  • Ledningerne fastholdes med en lille møtrik, der skrues ud.
  • Skru forsigtigt rørene ud med den korrekte top. Undgå at bruge magt.
  • Rens møtrikker og kontaktflader for snavs samt gevindakslen for at undgå snavs, der ødelægger forbindelserne mellem de forskellige dele.
  • Isæt de nye rør og spænd dem forsigtigt.
  • Montér de elektriske ledninger.

Skift gerne gløderørene, mens motoren er ved at køle af, så er der mindre risiko for at de knækker. Motoren skal dog være slukket og du bør være forsigtig i omgang med varme motordele. Brug evt. rustløsner til at løsne rørene, hvis de er groet fast.

Gløderørstoppe

For at montere nye gløderør selv skal du have specialtoppe for at kunne komme til rørene og kunne skrue dem af uden at de knækker. Biltema har de nødvendige specialtoppe til en rimelig pris.