Hvordan betjener jeg en palleløfter?
Det er nemt at bruge en palleløfter, hvis man betjener den korrekt. Her er der 5 tips til, hvordan du bedst betjener en palleløfter, så du skåner både din ryg og dine omgivelser og samtidig får en effektiv arbejdsgang.
1. Sådan sætter du palleløfteren i gang
Når du skal sætte i gang, stiller du dig i første omgang med front mod håndtrucken/palleløfteren med det ene ben foran det andet. Dernæst tager du fat i håndtaget med begge hænder og læner dig bagud, så du bruger din kropsvægt til at sætte i gang.
2. Sådan kører du med palleløfteren
Når du har sat i gang, vender du dig om, så du trækker palleløfteren efter dig. Du kan godt skubbe over kortere distancer, men over længere distancer skal du trække palleløfteren, da den er lettere at styre på denne måde.
Du skal sørge for at holde det samme jævne tempo. På den måde er det både lettere at navigere med og du undgår at skulle sætte den i gang af flere omgange. Arbejder du på et lager, hvor der også er andre mennesker, skal du samtidig sørge for at du holder øje og ikke kommer til at køre ind i nogen eller noget med palleløfteren.
3. Sådan standser du op
Når du er færdig med at trække palleløfteren og den skal stoppes igen, vender du dig igen med front mod, sætter det ene ben foran det andet og løfter forsigtigt håndtaget op i lodret position igen.
Pallestop
For at skabe bedst mulig sikkerhed på dit lager eller hvor du ellers benytter din løftevogn, skal du også huske at anskaffe dig en pallestop. Du kan bruge en pallestop, når du ikke benytter din løftevogn, da den sikrer at løftevognen bliver stående. Du kan også bruge en pallestop, hvis du skal have din løftevogn med under transport, så den står fast inde i lastrummet.
Sækkevogne til mange praktiske formål
Hos Biltema finder du også sækkevogne til alle mulige formål og i forskellige designs og størrelser. De er gode, hvis du skal have flyttet genstande, som enten er for store eller for tunge til at løfte i armene. Du kan eksempelvis få en trehjulet sækkevogn, som du kan bruge på trapper. Du finder også sammenklappelige sækkevogne, som ikke optager plads, når du ikke bruger den.
Du kan eksempelvis bruge din sækkevogn til at løfte flere rammer øl eller sodavand, som du nemt kan stable på sækkevognens lad.
Du kan også bruge din sækkevogn som bagagevogn, hvis du skal ud at rejse, hvor du skal have en stor oppakning med, eller hvis du blot vil skåne din ryg og dine skuldre for at skulle bære store tasker og kufferter i længere tid ad gangen.
En sækkevogn er derfor også ideel til flytning, så du hurtigt kan få fragtet mange kasser og andre genstande og møbler ind og ud af dit hus eller til og fra flyttevognen eller bilen.
Udover sækkevognene, finder du også reservedele, såsom hjul, hvis de skulle blive slidt og trænge til udskiftning efter varig brug.
Flyttehund med mange muligheder
En flyttehund er praktisk, hvis du skal have flyttet tunge genstande. Flyttehunden har en skridsikker overflade og du kan få den i forskellige udformninger, alt efter hvilke genstande, du skal bruge den til. Du kan eksempelvis få en rund eller rektangulær flyttehund.
Du kan også bruge flyttehunden til opbevaring, hvis du har store genstande, som du ofte har behov for at flytte rundt på. Det kan eksempelvis være i et øvelokale, hvor du måske har behov for at kunne flytte en højttaler eller en forstærker frem og tilbage.
Det er derfor en nem måde at stille tunge ting frem og tilbage, hvis de står i et rum, hvor pladsen sommetider skal bruges af andre eller til andre formål. På den måde får du altså mulighed for at skabe et rum eller et hjem med flere muligheder og fleksibilitet.
Vær dog opmærksom på, at hjulene fra flyttehunden over tid også kan give mærker i gulvet. Du bør derfor bruge dem med omtanke eller på overflader, der tåler slid.