TV-beslag til TV og skærme

TV-beslag er pladsbesparende og giver dig mulighed for at placere din skærm perfekt og fleksibelt. Biltema har TV-beslag til skærmstørrelser fra 14”-70”. Alle beslagene er nemme at montere og fremstillet i høj kvalitet til en god pris.
TV-beslaget er en elegant løsning på placeringen af dit TV. Det kan bruges i mange rum til næsten alle typer skærme. Hos Biltema finder du både projektorophæng, monitorarme, vægbeslag med og uden fleksible arme og tilt, samt buede beslag.
TV-beslag sparer plads og giver dig bedre muligheder for at placere skærme ideelt. Du kan bedre få plads til en stor skærm, så du kan nyde en ultimativ TV-oplevelse.

Hvilken type TV-beslag?

Dit TV-beslag skal først og fremmest passe til den skærm, du vil hænge op. De fleste skærme, uanset om der er tale om skærme beregnet til computerarbejde, spil eller tv-skærme, er produceret ud fra de såkaldte VESA-standarder. Du kan måle din skærms VESA-standard bag på skærmen. Centreret bag på skærmen vil der være fire huller til at montere skærmen på et beslag. Målene mellem hullerne i mm. er din skærms VESA-mål.

Der er otte forskellige mål for skruehullerne: 75x75, 100x100, 200x200, 400x200, 400x400, 600x400 og 800x400 mm. Det vil sige at hvis afstanden mellem de øverste, skruehuller (vandret)  600 mm og der er 400 mm mellem de øverste og nederste skruehuller (lodret), er VESA-målene 600x400.

Mange beslag er produceret, så de kan bruges til flere VESA-mål, men husk at tjekke om dit ønskede beslag passer til skærmen. Desuden skal du huske at beslaget også skal kunne bære vægten af din skærm. Logisk nok vejer de fleste skærme mere, jo større de er. Du skal dog efterhånden op i meget stor skærmstørrelse, før din skærm for alvor bliver tung i dag. Vægten står ofte i skærmens manual - ellers må du tage en tur på badevægt med og uden skærm og trække de to tal fra hinanden. Du kan læse hvor meget vægt beslagene kan bære samt se VESA-standarder under den enkelte vare.

TV-beslag til fleksibel skærmplacering

Når du har fundet den rigtige størrelse beslag, skal du også overveje om du vil have mulighed for at tilte, dreje eller vinkle skærmen. Mange bruger den samme skærm til flere ting, eks. både til computerskærm til hjemmekontor og som filmskærm, når du skal slappe af. Så kan det være smart at kunne vinkle, dreje eller tilte skærmen, så du kan kigge på den fra forskellige positioner i rummet. Måske sidder du tæt på skærmen på en høj kontorstol, når du arbejder, og slapper af i en lav sofa, der står et par meter fra skærmen, mens du ser film. TV-beslag kan bruges til mange flere typer skærme end blot tv-skærmen, og giver dig mange muligheder for at placere skærme mere fleksibelt, så du kan bruge dem i flere situationer og til flere formål, samtidig med at du får den bedste visningsvinkel. Et fleksibelt beslag gør det også nemmere at undgå irriterende lysreflekser på skærmen.

Til film og fjernsyn bør din skærm placeres et par meter væk, så det hænger i midten af dit synsfelt. Du bør ikke kigge op på skærmen. Computerskærmen skal som udgangspunkt være en armslængde fra dig, når du arbejder. Du bør kigge lidt ned på en skærm, der er eventuelt er tiltet let op.

I en stor stue med flere siddepladser, kan det også være smart med en bevægelig skærm. Så kan der ses TV både fra sofaen og spisebordet, alt efter hvor man sidder. Hvis du vil have mulighed for at gemme skærmen lidt af vejen, mens du ikke bruger den, kan et bevægeligt beslag også lade dig positionere skærmen. Så den er mindre synlig, når der er slukket og skærmen kan centreres, når du skal bruge den.

Bruger du kun skærmen til ét formål, er det måske vigtigere at du kan få så slankt et ophæng så muligt, så skærmen nærmest smelter sammen med væggen og fylder mindst muligt. Der skal du dog være opmærksom på at skærmen skal kunne komme af med evt. varme, der produceres under brug, og at der skal være plads til stik bag på skærmen.

TV-beslag til gamerrummet, kontoret, hjemmebio og stuen

TV-beslag kan ikke blot bruges til dit TV, men til alle typer fladskærme. Udover skærmbeslag har Biltema også ophæng til monitorskærme og projektorer, så du kan finde et beslag til alle skærme i hjemmet eller på kontoret.

Du kan også overveje kabelskjulere/kabelkanaler til ledningerne, så dit TV-ophæng bliver helt diskret. Husk også at undersøge hvilken slags væg, du vil hænge dine skærme op på. Vælg skruer, der passer til væggen, så du er sikker på at beslaget sidder godt. Til betonvægge (de fleste bærende vægge) skal du bruge betonplgus og passe på ikke at bore hullet i væggen for stort. Til gipsvægge (de fleste skillevægge) kan du enten fastgøre til to vægstolper, hvis det er muligt, eller fastgøre med ekspansionsankre.

13 Søgeresultater