Isskraber

En isskraber er basalt sikkerhedsudstyr i vinterhalvåret. Hos Biltema finder du flere typer isskrabere, der sikrer at du kan se ud af ruderne, når du kører afsted om morgenen.
Her finder du de allersimpleste modeller, der blot består af en plastplade, der stadig tager godt fat på den hårdføre is. Du finder også den klassiske plast-isskraber med bekvemt gummieret håndtag. Vi har også isskrabere med børste og til de helt kolde morgener, så har vi en isskraber med en handske på.

Du får nemt styr på vinterudstyret til bilen hos Biltema - og til en meget lav pris.

Isskrabere, der ikke ridser

Det er faktisk sjældent selve skraberen, der ridser - enten bliver ruden ridset, fordi den eller skraberen er beskidt. Desuden skal skraberen også bruges korrekt.
Selv de helt små og usynlige sandkorn er hårde nok til at ridse ruden, når de kommer mellem rude og isskraber. Derfor er det vigtig at ruden er helt ren, når du skraber. Bruger du en skraber i stål eller hård plast, er risikoen for ridser større.
Ellers kan du bruge en alkoholopløsning på isen, så den bliver blød og du kan skrabe den væk med en blødere skraber - så er risikoen for ridser mindre. Husk også at rense skraberen før brug.

Luksus isskraber

Skal det være lidt mere luksuriøst, er det ikke nødvendigvis pris og design, der betyder mest. Med en isskraber med handske slipper du for kolde fingre om morgenen, og det synes vi da egentlig er mere luksuriøst end fancy design - det er i hvert fald mere behageligt. Du kan også vælge en snebørste med isskraber, så du har et værktøj med to funktioner. Er du ikke så lang, kan det være en fordel med en isskraber med et lidt længere skaft, så du lettere kan nå hele ruden.

Verdens bedste isskraber

Verdens bedste isskraber er også et spørgsmål om smag og behag og teknik. Pris, elegant design og brugskomfort hænger i hvert fald ikke altid direkte sammen. En fancy isskraber ser måske godt ud, men den skal også være effektiv og behagelig at holde på. Du kan bedst selv vurdere isskraberens greb og herunder kan du læse om de forskellige materialers fordele og ulemper.

  • Klar akryl: Det ser flot ud, men bliver hurtigt hakket og ridset, så skraberen efterlader striber af is.
  • Hård plastic: bliver også hurtigt ridset og hakket med striber til følge.
  • Polycarbonat: et særlig hårdt plastmateriale, der ikke så nemt bliver ridset og hakker. Skraber næsten lige så effektivt som et stålskær, men er lidt blidere ved rude og lister.
  • Stål: meget effektiv, men også med størst risiko for ridser og hak i listerne. Små sandkorn og snavs på ruden kan ridse, og skæret må aldrig trækkes baglæns, da det så kan ridse.

Sådan fjerner du is fra bilruden

Der er mange måder at fjerne is og sne fra ruderne - nogle af dem bedre end andre. Husk også at fjerne fra sideruder, spejle og lygter, så du har klar sigt overalt og andre kan se dig tydeligt. Fjern løs sne fra bil og ruder, før du går i gang med at skrabe isen af.

Med isskraber:

  • billig, nem og let tilgængelig løsning. Sørg for at isskraberen er helt ren og kanten er hel. Sidder der sand, snavs eller grus på skraberen eller ruden, risikerer du at ridse ruden. Skrab væk fra dig selv, når du skraber ruden ren. Rengør ruden med sprinklervæske om aftenen, så ruderne er ren om morgenen. Så er det nemmere at fjerne isen, og du mindsker risikoen for ridser.

Overtræk:

  • billig og effektiv løsning - og kan bruges om sommeren til at beskytte lakken mod fugleklatter og andet skidt. Med et bilovertræk kan du helt forhindre isen i at dannes. Overtrækket skal dog på bilen hver aften for at hindre isen i at dannes. Det skal også sidde ret tæt, for at der ikke skal snige sig fugt ind under.

Lunkent vand/saltvand:

  • ikke den optimale løsning. Lunkent vand skal nok fjerne isen, men fryser hurtigt igen. Er det meget koldt, risikerer du at gøre problemet værre. Desuden kan du være helt sikker på at skabe en glat isplet lige på din parkeringsplads. Saltvand kan også bruges, men tærer til gengæld på bilen. Bruger du for varmt vand, kan du risikere at sprænge ruden.


Varmetråde:

  • Dyrt, men effektivt. De fleste kender det fra bagruden, men du kan faktisk også få nogle bilmodeller med varmetråde i glasset i forruden. Isen forsvinder hurtigt, men det er dyrt ekstraudstyr og bruger selvfølgelig lidt ekstra strøm - og det tager heller ikke isen på siderude, spejl eller lygter. Trådene kan også være generende for udsyn i visse vinkler - og det er meget dyrere at få skiftet rude, hvis det bliver nødvendigt.

Bilvarmer:

  • temmelig dyr, men ret bekvem løsning - og så trækker den en del strøm fra batteriet. Du kan også få en såkaldt bilvarmer, der kan tidsindstilles eller fjernbetjenes med en app. Så er bilen varm og isfri, når du skal bruge bilen.

Tomgang:

  • skidt for miljøet og ulovligt at gøre i længere tid af gangen de fleste steder, men bilen varmes op og isen forsvinder. Dog er det hårdt for motoren.

Kemisk isfjerner:

  • alkohol og andre tilsætningsmidler blødgør og fjerner isen. Dårligt for miljøet og temmeligt dyrt over en hel vinter. Til gengæld er det nemt og effektivt. Desuden kan det skabe dug på indersiden af ruden, da isfjerneren køler ruden endnu mere ned.

Dankortet:

  • Ret ineffektiv og ærgerlig løsning, når det knækker. Brug heller et andet plastickort, der ikke er så livsvigtigt, hvis der opstår en pludselig nødsituation. Og undgå at bruge siden med magnetstriben på.

Andet vintertilbehør til bilen

Vil du være godt kørende til vinteren, kan du også udstyre dig med låsespray og silikone til dørenes gummilister, så du er sikker på at dørene ikke fryser fast - bare husk at låsesprayen ikke skal opbevares inde i den låste bil. En dugpude i bilen suger fugt til sig, så ruderne ikke dugger og et ratovertræk er mere behageligt holde på til de kolde morgener.

 

 

4 Søgeresultater