Reflekser til hele familien

Reflekser til hele familien

Mørket falder hurtigere på om efteråret og vinteren. Når vi er ude og bevæge os i trafikken, er det utrolig vigtigt, at vi har det rigtige tøj på, og at vi kan ses tydeligt af bilister og andre trafikanter.
Vidste du, at omkring 40% af alle trafikulykker med fodgængere sker, når det er mørkt udenfor?

Hvis du ikke kan ses, eksisterer du ikke, lyder en talemåde – og det er virkelig sandt. Når du har reflekser på, reflekteres lyset fra bilernes lygter i reflekserne, så du er tydeligt synlig, og risikoen for ulykker mindskes.

Ved at bruge reflekser ses du meget tydeligere og mindsker derfor risikoen for ulykker. Når du har mørkt tøj på, uden reflekser, opdager en bil med nærlys dig i en afstand på omkring 20-30 meter. Har du derimod synlige reflekser på, vil bilen allerede se dig i en afstand på 125 meter. *

Du kan sikkert selv regne og indse, hvor livsvigtigt det kan være at have reflekser på! Vi har hos Biltema et stort udvalg af reflekterende tøj og handsker som hjælper dig med at blive set i trafikken.

67800

Hold dig synlig - Med reflekser bliver du set bedre i mørket.

Reflekser i byen og på landet

Reflekser er ikke kun gode at have på, når man går ad en mørk landevej, de er også gode at have på, når man går inde i byen eller går tur med hunden i nabolaget. Der sker nemlig desværre også en del ulykker i tætbebyggede områder, hvor der er gadebelysning.
Vejforhold og sigtbarhed påvirker også din sikkerhed, når du færdes i trafikken. I vådt føre ses du dårligere, og desuden bliver bilens bremselængde længere, uanset om du er ude på landet eller i byen. Er du ude at cykle, er det også vigtigt, at cyklen har velfungerende reflekser og lygter – så du ses tydeligt.

Hvor skal jeg placere reflekserne?

Reflekser ses bedst, når de er i bevægelse, så et tip er at placere dem hængende i en snor fra for eksempel jakkelommerne eller på barnevognen. Du kan med fordel også have dine reflekser på arme og ben, da de også er i bevægelse, når du er ude at gå eller cykle. Har du mulighed for det, er det en fordel, hvis du placerer reflekserne så langt nede på kroppen eller barnevognen som muligt, så de ses bedst i bilernes nærlys. En refleks, der sidder på benet, har dermed større chance for at blive reflekteret af bilens nærlys end en hue med reflekser på.

Reflekser til børn

Glem ikke at sætte reflekser på det mest dyrebare, du har. Uanset om du er med ude og selv er udstyret med reflekser, er det vigtigt, at dit barn også er det. Børn, der går med reflekser, er tydeligt synlige i bilernes nærlys, da de ikke er så høje, og reflekserne så kommer til at sidde i den rigtige højde. I efterårs- og vintermørket er det også ofte mørkt, når børnene går i skole, og nogle gange endda når de er på vej hjem – hvilket gør det utrolig vigtigt, at de er synlige i trafikken.

67801

Reflekser til hund og kat

Det er også vigtigt at beskytte sine firbenede venner, når de er ude i mørket. Udekatte løber ofte løst udendørs, og de har desværre ikke altid den bedste trafiksans. Så gør din kat en tjeneste, og sæt et reflekterende halsbånd på den.
Hunde er oftest ude hos deres herre eller frue, som vi håber har reflekser eller lys på i mørket. Men hunden kan også med fordel have en refleksvest eller et hundehalsbånd med reflekser på, så den er tydeligt synlig, når den nysgerrigt løber rundt og snuser.

Der er ikke noget, der hedder for mange reflekser – man kan aldrig ses for tydeligt! Så sæt rigeligt med reflekser på dig selv og din familie i mørke, for din egen og andres skyld. 

 Vores udvalg af reflekser

* Tal hentes fra NFT - Nationalföreningen för trafiksäkerhetens främjande.
Læs mere på deres hjemmeside

Relaterede artikler

Køb hund - dette bør du huske på

Køb hund - dette bør du huske på

Går du med tanker om at anskaffe dig en hund? I så fald findes der nogle ting du skal have styr på inden dit firbenede familiemedlem flytter ind.

5 trin til en flot julebelysning

5 trin til en flot julebelysning

Pynt haven med udendørs julelys - det skaber en garanteret julefølelse!

Alt till din kat

Alt till din kat

En kat kan forbedre dit helbred, mindske stress og bidrage til så meget lykke og nærhed. Vi hjælper dig med alt hvad din firbenede ven behøver.