Køb & Hent Drive In  - Køb på nettet og hent i varehuset inden for 2 timer! Biltema Appen  - 19.000 produkter i din lomme! Mit Biltema  - Digitale kvitteringer, ekstra rabatter og meget mere!

Beskyttelse til svejsning

I takt med den stigende teknologiske fremgang bliver der kun behov for flere dygtige svejsere, som kan fikse alt fra rørledninger og højtrykskedler til skyskrabere og rumskibe. Svejsning er et vigtigt fag, som dog har haft ry for at være et farligt arbejdsområde. Det dårlige ry skyldes blandt andet, at der tidligere har været manglende fokus på beskyttelse og sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet. I dag bliver der dog stillet spørgsmålstegn ved de arbejdsforhold, som før var “accepterede”, og det er vigtigt. Svejsning og termisk skæring skal håndteres med beskyttelse og under de rette forhold, så du undgår varige sundhedsmæssige skader.

På denne side finder du vores udvalg af beskyttelsesudstyr til svejsning, så du er helt beskyttet, når du skal udføre et svejsearbejde. Hvis du har spørgsmål til vores produkter, så er du altid velkommen til at henvende dig til vores dygtige personale i din lokale Biltema.

Beskyttelse af øjne, hænder og ansigt under svejsning

Du har kun to øjne, og de skal beskyttes bedst muligt under svejsning. Øjnene og ansigtet er sårbare overfor det barske svejsearbejde, og derfor skal du altid have godkendt hovedbeklædning på. De mest almindelige øjenskader kommer fra gnister og svejselys, der kan give “svejseøjne”, hvilket er forbrændinger fra UV stråling på øjets hornhinde. Du kan undgå alvorlige øjenskader ved at bære hjelme eller glas med et egnet filterglas. Du bør også altid bruge handsker, når du svejser. Handskerne er med til at beskytte dine hænder mod bestråling og forbrænding fra svejseflammen.