Skift cykelkæde på cykler uden gear/med indvendigt gear

Skift cykelkæde på cykler uden gear/med indvendigt gear

Vil du lære at skifte kæde på din pendlercykel? Så er du kommet til det rigtige sted! Her guider vi dig til alt, hvad du har brug for.

Lær din cykel at kende

Alle cykler uden gear eller med indvendigt gear vil før eller siden få brug for en ny kæde. At skifte kæde er ikke så kompliceret og er vigtigt at kunne, når det drejer sig om vedligeholdelse af cyklen. Start med at gennemgå din cykel. Er det længe siden, du har skiftet kæde? Hvor langt har cyklen kørt siden, og vigtigst af alt, synes du, at kæden er slap? I tidens løb vil kæden strække sig, og kædehjulet slides sammen med kæden. Hvis kæden er meget slidt, kan der være risiko for, at du også bliver nødt til at udskifte kædehjulet, da de kan være blevet slidt for meget til at passe til en ny kæde.

Faktorer der påvirker kæden:

  • Kørestil og kørselsforhold.
  • Ydre forhold (fugtighed, snavs, salt)
  • Årstid, isæt om vinteren.
  • Vedligeholdelse som rengøring og smøring af kæden.

Hvad kræves der til udskiftning af kæden?

Det kræver ikke meget mere end en kædeskiller og en ny kæde at foretage udskiftningen.

  • Kædeskilleren bruges til at adskille kæden.
  • Den rigtige kæde til cykler uden gear/med indvendigt gear.

Supplerende ting, der er gode at have hjemme:

  • Et reparationsstativ til at hænge cyklen op i og gøre arbejdet lettere.
  • Et kæderensersæt
  • Et par mekanikerhandsker

Alt indenfor cykelværktøj

 

Cykelkæden og samleleddet/kædelåsen

En cykelkæde er en rullekæde, der består af flere sammensatte led, der overfører kraften fra pedalerne til cyklens baghjul og driver cyklen fremad. Til at låse kædens ender sammen benyttes der et specielt led, et såkaldt samleled (undertiden kaldet kædelås). Samleled findes i forskellige varianter, men vi vil behandle to almindelige typer i den følgende monteringsanvisning.

Samleled med ledplade

Det er et almindeligt forekommende samleled til cykler uden gear/med indvendigt gear. Der kræves ikke specialværktøj til at låse leddet fast.

98877

Instruktioner - Montering, samleled med ledplade.

 
Forarbejde: Placer cyklen stående stabilt på jorden, eller hæng cyklen op i et reparationsstativ. Brug kædeskilleren, og afkort kæden til den korrekte længde. 
 
1. Forbind enderne af kæden med hinanden ved hjælp af leddets tappe (A). Sæt den ydre ledplade på en af leddets tappe (B)
2. Bøj derefter forsigtigt kæden indefter, indtil den anden tap på leddet sidder ud for hullet i ledpladen (B) og klikker på plads (A).
3. Kontroller, at leddene kan bevæge sig i samleleddet.
 
Oplåsning: For at låse op skal du bøje kæden ind mod dig selv som i punkt 2.

 

Samleled til racerkæde

Denne type samleled kan også forekomme på cykler uden gear/med indvendigt gear, men det findes ofte på cykler med udvendige gear, der har en såkaldt racerkæde. Heller ikke her kræves der specialværktøj til at låse leddet fast.

98878

Instruktioner - Montering af samleled til racerkæde.

 
1. Sæt A og B i hver sin ende af kæden og i indgreb med hinanden, så samleleddet er lukket, men ikke låst.
2. Træd fremad i pedalerne, indtil samleleddet er foroven i kæden.
3. Lad cyklen stå stille, og grib fat i styret. Tryk ned på den ene pedal med foden, som om du skal køre, og hold imod, indtil samleleddet klikker på plads.
 
Oplåsning: 
Klem samleleddet sammen, og åbn det i modsat retning af låsningen, så samleleddet åbnes. Du kan bruge en kædelåsetang til at lette dette trin.
 
Nu hvor vi har lært disse to samleled at kende, er du klar til at udskifte din første kæde, se nedenfor:
 

Udskiftning af kæden:

Del den gamle kæde med kædeskilleren. Her er det vigtigt at tælle hvor mange led den gamle kæde har. Der skal være samme antal led på den nye kæde - skær nogle led af, hvis det er nødvendigt. (BEMÆRK du må ikke måle ved at sammenholde længderne af den gamle og den nye kæde, den gamle kæde er normalt meget længere, idet den er blevet strakt. Det giver risiko for, at du ender med en kæde, der er for lang, når du skifter den.
 
Fortsæt derefter med at følge ovenstående trin afhængigt af det samleled, du har.

 

Vedligeholdelse af kæden:

Hvor ofte du skal vedligeholde kæden varierer meget afhængigt af, hvordan du bruger cyklen og under hvilke vejrforhold. Hvis du kører på grus eller mudrede overflader i vådt vejr, skal du vedligeholde hyppigere, end hvis du kører på tør asfalt. Det er bedst at rengøre kæden og smøre den regelmæssigt. Især hvis det har været vådt eller snavset vejr.
 
Enklere vedligeholdelse:
 
• Brug en tør klud, og tør kæden af, hvis den er våd efter en tur.
•  Brug en børste til at børste snavs og grus af.
 
OBS! Brug aldrig stærke rengørings- og affedtningsmidler, der ikke er beregnet til cykelkæder. Det kan beskadige din cykelkæde og opløse det fabrikspåførte fedt i navet. 

 

Grovrengøring af cykelkæde:

Før eller senere kan kæden blive rigtig snavset og begynde at være sort af snavs. Så kan det være en god idé at rengøre kæden med en speciel kæderenser. Med en kæderenser kan du rengøre kæden nemt og grundigt uden at skulle afmontere den.
 
Til grovrengøring anbefales det meget at bruge et reparationsstativ til at udføre arbejdet lettest. Hvis du bruger en kæderenser, skal du sætte den på den nederste del af kæden og sørge for, at kæden sidder korrekt i forhold til børsterne på kæderenseren. Fyld kæderenseren med rensemiddel op til det angivne maksimum-mærke på kæderenseren.
Når din kæderenser er påfyldt rensemiddel, skal du dreje pedalerne fremad, så kæden løber gennem kæderenseren. Når du har drejet kæden så mange gange, at du kan se, at snavset er løsnet, tager du kæderenseren af og hælder rensemidlet i en separat beholder. (OBS! Spørg altid de lokale myndigheder for at få oplysninger om, hvordan du bortskaffer brugte opløsningsmidler.) 
 
Skyl din kæderenser, fyld den med sæbevand, og gentag derefter processen med at sætte den på kæden og dreje kæden gennem kæderenseren, indtil kæden er skyllet grundigt. Det er vigtigt at fjerne så meget af rensemidlet som muligt, da det kan påvirke den efterfølgende smøring af kæden. Samtidig med, at du renser kæden, er det en god ide at tørre andre dele af dit kædetræk af, som kan kræve opmærksomhed. 
 
Tør din kæde af ved at køre den gennem en ren, tør klud og lad kæden lufttørre, indtil den er helt tør, Når kæden er tør, er det vigtigt at smøre kæden igen.
 
Brug en passende kædeolie, der er beregnet til formålet. Der er olier, der er bedre egnet til bestemte vejrlig end andre. Påfør en lille dråbe på hver enkelt nitte. Træd kæden igennem, så olien fordeler sig, især i rullerne i kæden. Brug derefter en ren, tør klud til at tørre overskydende olie af kæden for at forhindre, at der samler sig snavs på kæden.

Vores sortiment af cykelkæder

Relaterede artikler

Cykelservice - du gør det selv

Cykelservice - du gør det selv

Med vores guider udfører du selv cykelservice.

Guide: Sådan servicerer og rengør du din cykel

Guide: Sådan servicerer og rengør du din cykel

Vi vejleder dig i, hvad du bør overveje, når du selv skal servicere og rengøre din cykel.

Pas på dit elcykelbatteri

Pas på dit elcykelbatteri

Et batteri til en elcykel har en forventet levetid på 3-5 år, hvis det plejes og vedligeholdes ordentligt.