Hvilken børnepool skal jeg vælge?
Når du skal vælge badebassin, skal du først og fremmest tage højde for, hvem der skal bruge det. Hvis du har et helt lille barn, kan det være, at du skal overveje at få en babypool. En babypool har en mindre diameter og er lavere end de fleste andre badebassiner. Det er for at sikre den bedste komfort for din baby og for så vidt muligt at undgå, at barnet kommer til skade, når han eller hun bader og plasker i bassinet.
Er dine børn lidt større eller skal der være plads til at flere børn kan side i samme badebassin samtidigt, kan du med fordel vælge et, der er lidt større. Vælg en børnepool i sjove farver eller former og slip vandhundene løs i det danske sommervejr.
Selv voksne kan have glæde af et badebassin, som de kan smide sig i for at blive afkølet i sommervarmen. Med et badebassin i haven kommer I hurtigt til at glemme, at I ikke er sydpå.
Hvis du holder en fest, kan en lille børnepool også sagtens fungere til at holde drikkevarer kolde. Her skal du dog være opmærksom på, at poolen ikke bliver overfyldt, og at drikkevarerne ikke ridser hul i børnepoolen.
Hvordan holder jeg min børnepool ren?
Når børn leger er det vigtigt, at det foregår under sikre og hygiejniske forhold. Vandet i en børnepool bør derfor holdes rent eller skiftes jævnligt for at undgå ubehagelige bakterier, som kan give ondt i maven og udslæt på huden.
For så vidt muligt at undgå skidt i poolen, anbefales det, at du ikke placerer den lige under et træ eller en busk, hvor der falder blade ned i vandet.
Det er ikke altid til hverken at se eller lugte på vandet om det er rent eller bør skiftes. Som hovedregel bør du skifte vandet dagligt, hvis du bruger almindelig vand fra vandhanen eller haveslangen til at fylde badebassinet op med. Især på de dage, hvor der er rigtigt varmt, skal du være opmærksom på at få udskiftet vandet hyppigt, fordi bakterier formerer sig hurtigere, når vandet er varmt.
Pas på hinanden, når I leger i vand
Selvom badebassinet er meget lavt og der ikke er meget vand i, er det stadigvæk vigtigt at tage sine forholdsregler. Det er vigtigt, at børnene kan bunde og nemt færdes frem og tilbage i bassinet uden at komme til skade. Desuden anbefales det, at alle børn bruger badevinger og eventuelt også badering, når de bader i en børnepool - også selvom de kan bunde.
Sørg for at holde godt øje med børnene, når de leger i vandet, og husk hinanden på at passe på hinanden. På den måde sikrer I også en langt sjovere sommerdag, fordi I husker at vise hensyn til hinanden.
Husk desuden at bruge solcreme - især hvis badebassinet er placeret i solen. Sørg i øvrigt for at placere poolen et sted, hvor der ikke er for mange sten og grene og ej heller på en hård overflade som fliser, der kan ridse og skære hul i bassinet. Det ideelle sted at placere dit badebassin er på en græsplæne, som er både blød og jævn.