At huske på inden bådoplægning

At huske på inden bådoplægning

Når efteråret venter rundt om hjørnet, og det er tid for alle bådejere at begynde at tænke på optagning af båden og vinteropbevaring, så har vi her samlet nogle tips, der kan være gode at overveje før du går i gang. Det er en god idé ikke at vente for længe, når minusgraderne begynder at komme, er der normalt kø ved optagningspladserne. Eller bestil tid i god tid.

1. Skift motorolien

Kør motoren varm og brug en olieskiftpumpe til at dræne den gamle olie. Fjern det gamle oliefilter, og udskift med et nyt, og fyld derefter op me dny olie. Sørg for at kontrollere oliestanden med oliepinden.

2. Opklodsning og støtning af båd på land

Det vigtige at sikre sig, når båden er hævet/klodset op, er at den er sikker  og har en jævn vægtfordeling. Med bådstøtter er det lettere at sikre god stabilitet, så båden kan modstå både efterårsstorm og snestorm. Stabilitet og jævn vægtfordeling er vigtig, selv når det gælder mindre både, der er opbevaret på en bådtrailer.

3. Kontrollér bådens tilstand

Når åden er sikkert på plads, er det tid til at gennemgå bådens tilstand. Ridser og andre skader, der er opstået i løbet af sæsonen, kan slibes ned om efteråret. Disse kan tørre under vinteropbevaringen og derefter repareres om foråret, inden båden søsættes igen.

Det er også en god ide at kontrollere fald og tovvæk for brud og skader når båden er taget op af vandet, så man kan udskifte med nyt.

4. Rengør båden

Fjern alger, skaller og andet groft snavs. Her kan det være lettere at have en tryksprøjte, et godt rengøringsmiddel og en svamp ved hånden.

5. Beskyt båden fra regn og sne

Overdæk båden med en bådpresenning, og sørg for at den har en hældning for at undgå, at der samler sig vand som kan trække i båden. Undgå at overdække hele bådens rum med presenningen. Lidt luftgennemstræmning har båden godt af!

6. Glem ikke mad!

Husk at tømme køleskabet og skuffer for mad og drikke, ellers får man måske en grøn overraskelse, hvis man først ser sin båd efter et stykke tid.