Kompressorer i mange størrelser
Hvis du arbejder på et værksted, er en passioneret gør-det-selv mand eller ofte har gang i større projekter i hjemmet, så er du garanteret klar over, at dit arbejde kan blive en hel del nemmere og mere effektivt, hvis du råder over en kompressor.
Vælg den rigtige kompressor
Når du skal investere i en kompressor, bør du gøre dig nogle overvejelser omkring formålet med købet. Du bør overveje, hvilket arbejde du skal udføre, samt hvilket værktøj din kompressor skal kunne trække. Det er vigtigt at undersøge, hvor stort luftforbruget i værktøjet er, så du er sikker på, at kompressoren kan levere det lufttryk og den luftmængde, som du har brug for.
Hvor stort er dit luftforbrug?
Når du skal udregne, hvor meget luft du har brug for, kan du kigge på det forbrug, som er angivet på værktøjet. Dette vil ofte være angivet som (m3/min), (l/min) eller (l/s), samt ved hvilket lufttryk dette forbrug er gældende. Hvis du arbejder med flere stykker værksted på samme tid eller I er flere, der skal bruge kompressoren samtidig, er det vigtigt at medregne dette. Hvis dette er tilfældet, kan du tage udgangspunkt i det værktøj, der har størst luftforbrug og gange dette forbrug med antallet af stykker af værktøj, der skal tilkobles. Når du har udregnet det samlede forbrug, skal du sikre dig, at dette ikke overstiger kompressorens samlede ydeevne.
Hvor stor skal motoren og tanken være?
Udover luftforbruget er det også vigtigt at overveje, hvor stor motoren og tanken i kompressoren skal være. Jo større motoren er, desto hurtigere fyldes tanken med luft og jo større tanken er, desto længere tid kan kompressoren køre uden optankning. Til småprojekter i hjemmet og haven, hvor du kun bruger ét værktøj af gangen, er det rigeligt med en spænding på 230 V, men ved hyppigt brug eller store projekter, er det fordelagtigt at have en kompressor med en spænding på 400 V.