Skift selv sommerdæk: Seks hjælpsomme tips
Når risikoen for sne- og isglatte veje falder, er det tid til at skifte hjulene på bilen, for det er ikke en god ide at køre med vinterdæk om sommeren. Det slider på dækkene og har en negativ effekt på brændstoføkonomien. Har du værktøjet og tiden til at skifte hjulene selv, kan du ofte spare en dyr mekanikerregning - her er et par tips, du skal huske undervejs.
- Start altid med at tjekke dine dæk og deres tilstand inden du går i gang - så kan du se, om dækkene har tabt luft, skal lappes for utætheder eller er nedslidte.
- Parker bilen på et plant område, træk håndbremsen og sæt bilen i gear, så den ikke pludselig triller, imens du er ved at skifte hjulene. Find bilens løftepunkter, der er ofte markeret 20 centimeter fra hjulet - ellers kan du finde det i bilens manual. Placer en donkraft centralt på løftepunktet og løft et hjul op ad gangen.
- Hæv bilen lidt over jorden, så du kan løsne boltene og møtrikkerne på det første hjul. Start med en halv omgang - er de genstridige, er et godt værktøj at have ved hånden en hjulmøtrikspænder. Hæv herefter bilen et par centimeter mere og løsn hjulet helt fra bilen. Løft det forsigtigt af.
- Sæt det nye hjul på - husk at tjekke rotationsretningen, der ofte er markeret med en lille pil. Spænd boltene fast, inden du sænker bilen. Gør det nemmere for dig selv at løsne boltene, når hjulene igen skal skiftes. Smør hjulboltene med kobberpasta eller aluminiumspasta, så boltene slipper lettere næste gang.
- Sænk bilen ned og spænd efter - boltene skal spændes på kryds, det vil sige, du spænder bolten overfor i stedet for den ved siden af. Til det kan du bruge en momentnøgle - den spænder den kraft, som også kaldes et moment, der passer til den enkelte bil, så du ikke kommer til at overspænde boltene og beskadige dem.
- Når hjulet er monteret, tjek dæktrykket med en dæktryksmåler. Dæktrykket har stor indvirkning på din bils bremseevne. Du finder det optimale dæktryk i din bilens manual.
Gentag processen for alle hjul - og efterspænd boltene når alle hjul er på jorden.
Løft bilen op
En donkraft er en sikker og stabil vej til løfte bilen over jorden, så du kan skifte hjulene på din bil. Denne donkraft er fremstillet af kraftigt stål og har en drejelig løftesadel, og den kan klare op til 2 ton. Det er nok til de fleste personbiler.
Hurtigt hjulskifte
Med en elektrisk møtrikspænder også kaldet slagnøgle er du fri for manuelt at bruge håndkraft på at skifte dine hjul. Møtrikspænderen løsner og spænder hjulboltene- og møtrikkerne for dig.
Slip let
Giv dig selv en hjælpende hånd ved fremtidige hjulskift, og smør hjulboltene med en kobberpasta eller aluminiumspasta. Hjulboltene slipper nemmere, når hjulene skal skiftes igen, og pastaen forhindrer fastbrænding og fastrustning forårsaget af høje temperaturer.
Undgå at stramme for meget
Et genialt specialværktøj der sikrer, at du spænder hjulboltene- og møtrikkerne til den korrekte spænding. Indstil nemt momentet ved at dreje på håndtaget på momentnøglen, der har en tydelig skala, som viser det indstillede moment samt låsefunktion. Du undgår at stramme for meget og ødelægge boltene.
Mål trykket
Generelt er det en god ide løbende at tjekke dæktrykket på din bils dæk, og især efter hjulskifte. Har dækkene det rette dæktryk mindsker du dit brændstofforbrug og slitagen af dækkene. Tjek det hurtigt med en lille dæktryksmåler med LCD-display og baggrundslys. Den har en perfekt størrelse, så du altid kan have den med i bilen.