LED-pærer
LED-pærer er et populært valg, når det kommer til belysning, fordi de kombinerer energieffektivitet og lang levetid. Hos Biltema finder du et stort og bredt udvalg af LED-pærer, der passer til alle dine behov – uanset om du har brug for godt arbejdslys i køkkenet eller hyggelig belysning i stuen.
Hvad er en LED-pære?
En LED-pære er en type pære, der bruger små lysdioder til at skabe lys. I stedet for at bruge en glødetråd som i traditionelle pærer, bruger LED-pærer en elektrisk strøm, der får dioderne til at lyse. LED-pærer findes i mange former og størrelser, så de kan bruges til alt fra spisebordslamper til køleskabslys.
Derfor er LED-pærer en god idé
LED-pærer er et populært valg i mange hjem, og der er masser af gode grunde til at skifte de traditionelle glødepærer ud med LED-pærer. Vi sætter spot på væsentligste fordele ved at skifte til en LED-lyskilde her:
Større sikkerhed
LED-pærer producerer meget lidt varme sammenlignet med traditionelle glødepærer. Det betyder, at de ikke bliver overophedede, uanset hvor længe de har været tændt. Det reducerer risikoen for overophedning og brandfare. Du slipper også for at brænde dig, når du skal skifte pære.
Lavt energiforbrug – spar på elregningen
LED-pærer bruger markant mindre energi end glødepærer og halogenpærer. Faktisk kan de reducere energiforbruget med op til 80-90 %. Det betyder, at du kan spare betydeligt på din elregning, hvis du skifter dine glødepærer ud med LED-pærer – også selvom dine glødepærer ikke har udtjent deres tid endnu.
Miljøvenlig løsning
Det lave energiforbrug betyder også, at LED-pærer er mere miljøvenlige end glødepærer. Desuden indeholder de ingen skadelige stoffer som kviksølv, der findes i andre pærer. Hvis du går op i at passe på miljøet, er LED-pærer derfor også et oplagt valg for dig.
Lang levetid
LED-pærer har en meget længere levetid end traditionelle pærer. Faktisk kan de holde i årevis, og det betyder, at de ikke skal skiftes så ofte. Det er både en praktisk og økonomisk fordel.
Ingen opvarmningstid
Vidste du, at LED-pærer tænder med det samme? LED-pærer har nemlig ingen opvarmningstid, og du får derfor den fulde lysstyrke, så snart du tænder på kontakten – i modsætning til andre energisparepærer.
Der er altså flere gode grunde til at bruge LED-pærer derhjemme. Du får nemlig både en sikker, energieffektiv og miljøvenlig løsning, der holder længere og sparer dig for penge.
LED-pærer giver lys, som du vil have det
LED-pærer er utroligt alsidige, når det kommer til at skabe den rette belysning i dit hjem. Der findes nemlig mange forskellige LED-pærer, så du har fuld fleksibilitet og kontrol over, hvilken belysning du får.
Du kan få LED-pærer med lys i forskellige farvetoner – lige fra et varmt hvidt lys, der giver en hyggelig atmosfære, til et koldt hvidt lys, som er ideelt til arbejdsområder. Det gør det nemt at tilpasse belysningen til rummets funktion og stemning.
Du har også mulighed for at vælge LED-pærer med forskellige lysstyrker, så du kan finde den rette intensitet til dine behov. Hvis du gerne vil have et mere blødt lys, kan en frostet pære være et godt valg. En frostet pære har en mat overflade, som giver et mere blødt lys sammenlignet med en klar LED-pære.
Hvis du har en lysdæmper, kan du også få dæmpbare LED-pærer, som gør det muligt at justere og dæmpe lyset. På den måde kan du skabe alt fra klart arbejdslys til dæmpet, afslappende belysning – med bare en enkelt pære.
Biltema har LED-pærer til hele hjemmet
Hos Biltema finder du et bredt udvalg af LED-pærer, der passer til alle rum i dit hjem – uanset om du har brug for funktionelt lys i køkkenet, dekorativ belysning i stuen eller specielle pærer til køleskabet.
- Vores udvalg af dekorationspærer skaber stemning og er perfekte til hyggebelysning i stuen.
- Vores udvalg af kuglepærer kan give et klart lys til lampen over spisebordet.
- Vores udvalg af køleskabspærer fungerer i lave temperaturer og passer perfekt til køleskabet.
- Vores udvalg af lysekronepærer eller kronepærer passer til alle klassiske lysekroner.
- Vores udvalg af normalpærer passer til de fleste almindelige lamper i hjemmet.
- Vores udvalg af rundstrålende pærer sørger for at give lys i alle retninger.
- Vores udvalg af rørpærer bruges ofte i badeværelseslamper eller spejlbelysning.
- Vores udvalg af specialpærer er til dine særlige lamper – eksempelvis diskolyset.
- Vores udvalg af spotlights passer til din indbyggede loftsbelysning.
- Vores udvalg af stiftpærer er små pærer til kompakte lamper og spotlys.
Uanset dit behov har Biltema LED-belysning, der passer til hele dit hjem. Udover et bredt udvalg af LED-pærer finder du også både halogenpærer og lysstofrør blandt vores udvalg – hvis du er til de traditionelle lyskilder.
Vælg de helt rigtige LED-pærer til formålet
Når du skal finde en LED-pære til dit hjem, skal du først have styr på, hvilket rum pæren skal bruges i. Det er nemlig ikke helt ligemeget, for forskellige rum kræver forskellig belysning. I køkkenet og på badeværelset har du brug for klart, funktionelt lys, mens stuen og soveværelset ofte kræver en mere dæmpet og hyggelig belysning. Med rummet i tankerne anbefaler vi, at du kigger på følgende:
- Sokkel: Sørg for at vælge en LED-pære med den rigtige sokkel, der passer til din lampe. De mest almindelige sokler er E27 (stor fatning) og E14 (lille fatning), men der findes også GU10 og G9 til spotlights og stiftpærer. Tjek derfor altid op på, hvilken sokkel din lampe bruger, inden du foretager dit køb.
- Farvetemperatur: Farvetemperaturen måles i Kelvin (K) og afgør, om lyset er varmt eller koldt. Til hyggelige opholdsrum som stuen og soveværelset kan du vælge en varm farvetemperatur (2700-3000K), mens kølige farvetemperaturer (4000-6000K) er bedre til arbejdsområder som køkkenet eller kontoret.
- Effekt og lysstyrke: Lysstyrken måles i lumen, og det er vigtigt at vælge en LED-pære, der giver tilstrækkeligt med lys til formålet. Til arbejdsområder kræves højere lysstyrke (700-1000 lumen), mens en blødere belysning på 300-500 lumen ofte er tilstrækkelig som hyggebelysning i stuen. Heldigvis bruger LED-pærer langt mindre energi, så du kan opnå høj lysstyrke med et lavt wattforbrug.
Bestil nemt og hurtigt dine LED-pærer online
Er din pære sprunget? Eller vil du bare skifte din boligs pærer ud med energieffektive LED-pærer? Uanset hvad er det nemt at bestille dine varer hos Biltema. Du kan nemlig let bestille online og afhente dine varer i dit nærmeste Biltema-varehus inden for kun to timer. Det er en nem og bekvem måde at få fat i dine nye pærer på. Med en online-bestilling kan du hurtigt finde de LED-pærer, du har brug for, og sikre dig, at de er klar til afhentning samme dag.
Ny energimærkning
Formålet med energimærkningen er at give forbrugerne information om husholdningsprodukters energiforbrug. Fra 1. marts 2021 er der indført en ny energimærkning.
På hjemmesiden vises produktet med den nye energimærkning. Frem til 1. marts 2023 kan produkt-et leveres med den tidligere energimærkning på emballagen. Produktet er det samme uanset ener-gimærkning.
Hvordan ser ændringen ud:
Den tidligere skala med A +++ / A + er fjernet og erstattet af en skala fra A-G. Skalaen er baseret på større afstande mellem energiklasserne, hvilket gør det nemmere for forbrugerne at sammenligne produkter.
Brug QR-koden på emballagen for at læse mere om produktets specifikationer.
Hvis du vil vide mere om belysning og valg af lyskilder, så læs mere i vores guide nedenfor.
Guide til valg af belysning >>
FAQ
Hvad er en LED-pære?
En LED-pære er en type lyspære, der bruger lysdioder (Light Emitting Diode) til at producere lys. LED-pærer er kendt for deres energieffektivitet, lange levetid og evne til at give lys uden at bruge meget strøm sammenlignet med traditionelle pærer.
Hvad er det, der lyser i en LED-pære?
I en LED-pære er det små halvledere eller lysdioder, der udsender lys, når en elektrisk strøm passerer igennem dem. Denne proces skaber lys ved at frigive energi i form af fotoner – helt uden at generere meget varme som ved traditionelle pærer.
Hvor varme bliver LED-pærer?
LED-pærer producerer meget lidt varme sammenlignet med glødepærer. De bliver kun let varme under brug, da de omdanner det meste af den elektriske energi til lys frem for varme. Det gør dem mere sikre og energieffektive.