Hvilke havemaskiner skal jeg vælge til min have?
Når du skal ud at investere i havemaskiner for at blive fri for de mere manuelle løsninger, er det selvfølgelig vigtigt at tage højde for, hvilke havemaskiner, der er størst behov for. Med tiden kan du jo altid tilføje flere havemaskiner til samlingen, som du får råd til det og som behovet opstår. De fleste havemaskiner er nemlig dyrere end de alternative manuelle løsninger. Til gengæld udfører de arbejdet hurtigere, og du får mere tid til mange andre aktiviteter. Så i sidste ende vil du ofte opleve, at en havemaskine kan være en rigtig god investering.
Skal du først i gang med at investere i maskiner til haven, giver vi dig her et lille overblik over hvilke, der af de fleste opleves som de mest essentielle:
- Plæneklipper
- Hækkeklipper
- Generator
Andre praktiske maskiner til haven, som måske ikke er ligeså vigtige, men som stadig er meget rare at have, inkluderer maskiner som:
- Løvblæser
- Sneslynge
- Kompostkværn
- Brændekløver
Derudover kan det også være, at du skal overveje en række tilbehør til dine havemaskiner, som gør udbyttet af dem endnu større. Og vil du have glæde af dine maskiner i længere tid, kan det være relevant at udskifte reservedele i ny og næ.
Alt dette og meget mere finder du i din nærmeste Biltema eller her på biltema.dk.
Plæneklippere - den vigtigste havemaskine af dem alle
Stort set alle haver består som minimum af en græsplæne. Uanset hvor stor din græsplæne er, vil den tage sig allerflottest ud, hvis du sørger for at slå græsset regelmæssigt - især i foråret og om sommeren, hvor græsset vokser hurtigt. Mange haveforeninger stiller desuden også krav til, at du holder din have pæn og præsentabel.
Du finder plæneklippere i mange forskellige prisklasser og størrelser, så det er ikke svært at finde en, der passer til lige netop dit behov og den størrelse have, du har. Har du en meget stor græsplæne, kan det endda være, at du vil foretrække en havetraktor.
Foruden plæneklippere og havetraktorer finder du også en række tilbehør og reservedele, som eksempelvis en opsamler eller knivblade. Hvis du vil have glæde af din græsslåmaskine i mange år frem, skal du sørge for at bruge den rigtige olie og benzin, samt at udskifte reservedele, når der er behov for det.
Opnå flotte resultater med en hækkeklipper
Det kan være hårdt og langsommeligt at skulle trimme en hel hæk med en almindelig hækkesaks. Få arbejdet udført langt hurtigere og med et flottere resultat med en hækkeklipper. Det er især praktisk, hvis du har en hæk, som støder ud mod et fortov. Med en hækkeklipper kan du hurtigt få trimmet hækken, så den ikke er til gene for nogen af dem, der går forbi. Det giver dig både mere tid til det øvrige havearbejde, samt til at nyde det færdige resultat.
Hurtig og effektiv genanvendelse med en kompostkværn
Når du er færdig med at klippe din hæk, er der som regel en masse grene og kviste på jorden, som selvfølgelig også skal skaffes af vejen. Her vil du ofte enten skulle en tur på genbrugspladsen, eller du har måske en kompostbunke et sted i haven, hvor det kan komme over. Men en kompostbunke kan være langsom til at nedbryde haveaffaldet, og det er ikke til at sige, hvornår du kan genanvende kompostmulden. Med en kompostkværn kan du nemt og hurtigt få skaffet grene, kviste og andet haveaffald af vejen, og mulden er klar til brug med det samme.